Fødevareministeren vil have sagkyndige ind over sager, hvor hunde har bidt og risikerer at blive aflivet – men et stærkt kritiseret forbud mod 13 hunderacer får lov at blive. SF er skuffet.
Trods gentagen kritik fra dyrefaglige eksperter og hundeejere holder regeringen fast i raceforbuddet mod 13 specifikke hunderacer, der i kølvandet på hed debat om kamphunde og skambidsulykker blev indført i 2010.
Tidligere på året blev der igangsat en evaluering af hundeloven, men resultaterne får altså ikke fødevareminister Karen Hækkerup (S) til at revidere raceforbuddet. Til gengæld ønsker hun at justere den såkaldte skambidsparagraf, så der fremover skal en sagkyndig vurdering indover, inden en hund, der har bidt et menneske eller en anden hund, bliver aflivet. Det skriver Berlingske.
»Loven er i dag for firkantet, og vi kan ikke sige os fri fra, at nogle hunde, som måske ikke var farlige, er blevet aflivet, og at det kunne have været undgået, hvis en sagkyndig havde været indover. Jeg er ikke vidne om, at det er sket mange gange, men jeg ønsker, at borgerne skal opleve retssikkerhed i de her sager,« siger Karen Hækkerup, der fredag sender lovforslaget i høring.
Mens ministeren får stor ros for ændring af skambidningsreglen, lyder der fra flere sider utilfredshed med, at listen over forbudte hunderacer ikke bliver droppet – herunder fra regeringspartneren.
Tidligere har S og SF stået skulder ved skulder i deres kritik af raceforbuddet, der blev indført af VKO, og SFs retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt, formand for Folketingets retsudvalg, lægger ikke skjul på, at hun har kæmpet for at komme af med det:
»Jeg er glad for, at vi får ryddet nogle af de værste tidsler i hundeloven af vejen, blandt andet at vi får gjort noget ved skambidsparagraffen, men jeg er skuffet over, at forbudslisten består. Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg har arbejdet i anden retning. Jeg erkender, at der er et problem med farlige hunde, men det er relateret til ejerne, ikke til racen,« siger hun.
Københavns Universitet har gennemført evalueringen af hundeloven, som bl.a. konkluderer, at der ikke kan findes beviser for, at raceforbuddet har mindsket antallet af bid på mennesker og hunde i Danmark. Det samme viser den seneste opgørelse fra Ulykkes Analyse Gruppen på Odense Universitetshospital – omfanget af skader efter hundebid er ikke faldet, men derimod steget fra 2009 til 2011. Det er en af årsagerne til, at Danmarks Dyrelægeforening stadig argumenterer imod et raceforbud.
»Bidstatistikkerne viser, at intet er forandret. Raceforbud har fokus på racen, og ikke ejeren i den anden af snoren, og det har hele tiden været vores holdning, at et forbud ikke giver mening. Vi håber stadig på en revision af listen, eller at der som minimum ikke kommer flere hunderacer på listen i fremtiden,« siger dyrlæge Karina Ryborg, formand for Dyrlægeforeningens Sektion vedr. Hund, Kat og Smådyr, der dog bakker stærkt op og roser ministeren for udsigten til en revision af skambidningsreglerne.
Fødevareminister Karen Hækkerup (S) medgiver, at modstanden mod raceforbuddet gør indtryk på hende, men hun fastholder, at stærke argumenter taler for at beholde listen over 13 forbudte hunderacer. Ministeren henviser blandt andet til, at de forbudte hunderacer tegner sig for cirka 40 procent af de i alt 157 bid, der er registreret siden lovændringen i 2010.
»Selvom de udgør en meget lille andel af hunde i Danmark, står de racer for 40 procent af biddene, så de er altså overrepræsenterede i statistikkerne. Samtidig er det hunde, som mange borgere føler utryghed ved,« siger fødevareministeren:
»Det er jo rigtigt, at nogle hunde med den rigtige ejer eller rigtige opdragelse aldrig ville være et problem. Men det har været påpeget, at skulle man fjerne forbudslisten, så skulle man gøre en masse andre ting, bl.a. at indføre teoriprøver for hundeejere samt et hundepoliti, og det vurderer jeg er urealistisk,« siger Karen Hækkerup.
Siden hundeloven blev ændret i 2010 er cirka 600 hunde blevet aflivet, både som følge af skambid og som følge af raceforbuddet.
Københavns Universitet har som element i evalueringen af hundeloven gennemført en panelundersøgelse, der viser, at mellem 55 og 64 procent af både hundeejere og ikke-hundeejere enten er enige eller meget enige i, at visse hunderacer bør være forbudte.
