Danske transkønnede skal igennem et hårdt udredningsforløb, hvor de bliver testet for en række psykiatriske sygdomme og skal svare på en række grænseoverskridende seksuelle spørgsmål. Alt sammen for at vurdere om de skal have adgang til behandling.
Og hvor Danmark i mange år har været foregangsland for homoseksuelles rettigheder, så halter det tilsyneladende, når det kommer til det transkønnedes rettigheder.
»Tænker du på dine forældre, når du onanerer,« og »hvor tilfreds er du med din klitoris på en skala fra 1-5.«
Spørgsmål, der for de fleste vil være enormt grænseoverskridende at skulle svare på, men som ikke desto er noget af det Laura Mølgaard Tams og Elvin Pedersen-Nielsen, som transkønnede har skullet tage stilling til, da de skulle igennem et udredningsforløb hos Sexologisk Klinik, der afgør, hvorvidt de kan få adgang til behandling.
Og det er blot én af årsagerne til, at transkønnede i Danmark føler sig diskrimineret og sygeliggjort i det danske sundhedssystem, skriver menneskerettighedsorganisationen Amnesty International i en ny rapport.
»Den her psykiatriske diagnose, som de transkønnede får i mange lande inklusiv Danmark, sygeliggør dem hele vejen igennem sundhedssystemet. Og det er det, vi viser i den her rapport ved at lytte til de transkønnedes egne erfaringer,« fortæller kampagneleder hos Amnesty Helle Jacobsen.
I rapporten har Amnesty interviewet 20 af de 200 af de transkønnede, der i øjeblikket er i gang med udredningsforløbet hos Sexologisk Klinik, der ligger under Sundhedsstyrelsen.
»De fortæller os, at de føler sig umyndiggjort, og at de ikke bliver mødt med respekt. Vi kan se, at deres privatliv bliver krænket. Det gør det fordi, at man ifølge internationale konventioner og den danske sundhedslov kun må bede om oplysninger af privat karakter, hvis det er tvingende nødvendigt for samfundet.«
Undervejs i forløbet bliver de transkønnede spurgt ind til deres seksuelle præferencer, seksuelle partner og deres seksuelle orientering, selv om deres henvendelse til Sexologisk Klinik ifølge Helle Jacobsen handler om kønsidentitet.
Se grafik over transkønnedes vej til egen identitet her.
Forløbet skal begrundes
Udredningsforløbet, der skal afgøre om en transkønnet skal have adgang til behandling, foregår hos Sexologisk Klinik, som i 2014 overtog behandlingen fra gynækologer.
Centraliseringen hos Sexologisk Klinik og forløbet, der for de transkønnede betyder, at de skal oplyse om følsomme og sårbare informationer om deres sexliv, betyder, at flere transkønnede, som BT har været i kontakt med, har søgt udenlands for at få den nødvendige behandling.
»Vi har nogle specifikke anbefalinger, som vi har overleveret til Sundhedsstyrelsen, der handler om, at sundhedsmyndighederne ikke uden at kunne begrunde det, skal kunne teste transkønnede for mange forskellige ting i det her udredningsforløb, hvor de bliver udredt for eksempelvis psykiatriske diagnoser uden nogen grund bortset fra, at de er transkønnede«, siger Helle Jacobsen.
Det gør de blandt andet ved hjælp af IQ-test, der ifølge de psykologer, som Amnesty har været i kontakt med, kun bør anvendes, hvis man har en specifik formodning om, at en person er mentalt retarderet.
Derudover finder de transkønnede det stærkt kritisk, at Sexologisk Klinik indkalder til en såkaldt pårørendesamtale, hvor den transkønnedes forældre skal deltage, skriver Amnesty i rapporten.
»Her spørger man ind til, om de har slået hovedet som barn, om han eller hun fik for lidt ilt under fødslen, og det finder de stærkt ydmygende,« fortæller Helle Jacobsen.
Artiklen fortsætter under faktaboksen.
Hos Sexologisk Klinik understreger man vigtigheden af pårørendesamtaler, da man er nødt til at komme til bunds i, hvorvidt der er tale om utilfredshed eller en psykisk sygdom.
»Vi synes jo, det er vigtigt, at vi kommer bredt rundt, når vi skal have afklaret om et ønske om kønsskifte skyldes psykisk sygdom, eller om det bunder i en dyb utilfredshed med det køn, man er ”født” i. Her har vi blandt andet brugt pårørendesamtaler som en måde, hvor vi kan komme dybere ned i det ønske, som jo i sidste ende kan ende med, at man får fjernet kønsorganer.« lyder det fra Peter Treufeldt, der er vicedirektør i Region Hovedstaden Psykiatri.
Han erkender dog, at de må tage utilfredsheden til sig, og at man ikke har været god nok til at kommunikere ud, at »man kan vælge samtalerne fra«.
»Det skal selvfølgelig gøres klart, at et til- eller fravalg af pårørende samtale ikke har betydning for forløbet,« siger Peter Treufeldt og ærger sig samtidig over den kritik, som Sexologisk Klinik får i rapporten.
Diagnosen skal fjernes
Helle Jacobsen håber, at man fra politisk side vil arbejde på at få fjernet transkønnethed på listen over psykiske sygdomme.
»Politikerne og Sundhedsstyrelsen skal skynde sig at tage den her psykiatriske diagnose væk. Det er hele tiden en undskyldning, at man venter på WHO, men man kan nemt fjerne den, det har man gjort i både Frankrig og Malta.«
Men ifølge Sundhedsordfører hos Socialdemokraterne, Flemming Møller Mortensen, vil det ikke være »gunstigt« at træde ud af WHO's registrering at transpersoners kontakt med sundhedsvæsnet.
»WHO's sygdomsklassifikationssystem for kontakt med sundhedssystemet følges af cirka 200 lande, og det er et meget væsentligt instrument for at kunne følge folks behandling og kvaliteten deraf. Så det er ikke i transpersoners eller samfundets interesse, at Danmark skulle bryde med WHO's systemet,« lyder det.
Han understreger dog samtidig, at det er hele Folketingets holdning, at transkønnethed ikke er en sygdom, hvorfor det heller ikke bør forbindes med nogen psykiatriske sygdomme i registreringerne.
»Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at lave en ændring i Danmark nu, men vi skal ikke lave en ændring, der går ud over vores registrering internationalt. Derfor vil jeg også stille ministeren spørgsmål, der afdækker enhver mulighed for, at Danmark kan gå egne veje nu uden at tilsidesætte WHO.«
Ifølge Peter Treufeldt har man forståelse for, at de transkønnede bliver mødt af et tungt system af læger og psykologer og understreger samtidig, at man i øjeblikket ser på flere områder, der kan give en bedre gensidig forståelse, mens man har arbejdet på at »luge ud« i de nærgående seksuelle spørgsmål.
