Sanne Fahnøe
Den kendte tegner Anders Morgenthaler måtte stoppe med at se dokumentaren 'Adoptionens pris' i chok over lille Mashos skæbne.

Men i modsætning til seerenes stærke reaktion mod adoptivforældrenes håndtering af pigens traumatiske opførsel, retter Morgenthaler skytset et helt andet sted hen.

- Jeg måtte stoppe med at se 'Adoptionens Pris', det var så gennemført frygteligt. MEN jeg er faktisk mest vred på den instruktør, der har lavet denne film! Hvordan kan man filme to børn i så lang tid uden at gribe ind?! Hvordan kan man få sig selv til det?, skriver han på sin Facebook-profil.



Dokumentaren blev vist på TV2 mandag aften, og der er kommet så stærke reaktioner mod Henriette og Gerts opdragelsesmetoder, at parret nærmest er gået under jorden.

Instruktør Katrine W. Kjær har fulgt familien gennem en lang årrække og i to programmer vist deres lange kamp for at adoptere Masho på fire og Roba på to år fra Etiopien og derefter kampen med at få datteren til at falde til hos sin nye danske familie.

Morgenthaler raser over, at instruktøren bare kunne se til, mens der skete omfattende svigt af de to børn, ifølge hans mening.

- Hvis man finder sådan en historie, så må man gribe ind, man må gøre sig til en del af handlingen og tage ansvar. Man må gå ind og blive en hovedkarakter som tager ansvar for børnenes skæbne, skriver han harmdirrende.



Danmarks Radios program Deadline ville gerne have haft Anders Morgenthaler og Katrine W. Kjær i studiet til en debat om hendes rolle, men hun har ikke ønsket at medvirke.

- Jeg tager gerne diskussionen med produceren eller andre ansvarlige for filmen. Jeg har set filmen igen, og jeg står 100% ved mine holdninger, filmen viser et stort, vigtigt og væsentligt problem, men det overskygges af en total mangel på medmenneskelighed:
1. Hun er vidne til et barn der bliver psykisk nedbrudt.
2. Hun udstiller en familie som ikke er rask, skriver han.

Katrine W. Kjær har tidligere forklaret over for bt.dk, at hun til en vis grad greb ind og fik Henriette til at skrive et brev til Mashos biologiske forældre i Etiopien, men at hun ikke mente, det var hendes opgave at gribe ind, men i stedet gøre opmærksom på problemerne ved adoption.