Selv om de kører af sig selv, er cyklister trygge ved at færdes blandt selvkørende biler, viser ny rapport.

København. De selvkørende biler er godt på vej til at blive en del af gadebilledet i Danmark.

I 2018 skal bilerne uden chauffør bag rattet efter planen færdes blandt helt almindelige biler, cyklister og fodgængere.

Det rejser en række trafikale spørgsmål. Hvad gør cyklisten for eksempel, når han eller hun ikke længere har en chauffør at få øjenkontakt med?

Det har Vejdirektoratet, hvor man behandler den første ansøgning om at indføre selvkørende shuttlebusser på danske veje, sat sig for at undersøge.

- For det kan jo være, at nogle af forsøgsprojekterne kan lade sig inspirere af de foreløbige erfaringer. Samtidig kan vi som myndigheder bruge erfaringerne, når vi skal behandle ansøgningerne, fortæller afdelingsleder i Vejdirektoratet Andreas Egense.

Vejdirektoratet har udarbejdet en rapport, som samler op på de første erfaringer fra Europa med selvkørende busser. Den viser blandt andet, at cyklister og fodgængere sagtens kan dele vejene med hinanden.

- Faktisk viser det sig, at der, hvor der allerede er gennemført forskellige forsøg, har cyklisterne overraskende ofte følt sig tryggere ved de automatiske køretøjer end ved almindelige køretøjer, siger Andreas Egense.

Det kan især skyldes bussernes lave hastighed, som skaber en følelse af tryghed.

Af sikkerhedsårsager er de automatiske køretøjer nemlig nødt til at køre med lav hastighed, når de deler vejene med "bløde" trafikanter.

Både fra forsøg med minibusserne "WEpod" og "CityMobil2" i henholdsvis Holland og italienske Oristano på Sardinien har der været eksempler på, at nogle fodgængere ligefrem har kastet sig ud foran busserne, hvilket ifølge trafikforskere er udtryk for en nærmest blind tillid til teknologien.

De europæiske forsøg mangler ifølge rapporten fra Vejdirektoratet fortsat at give svar på, hvordan selvkørende busser og bløde trafikanter med fordel kan kommunikere med hinanden uden at bruge for eksempel øjenkontakt.

Hvordan kan bussen for eksempel markere, at den har set cyklisten, og hvordan kan bussen fortælle, at nu sætter den i gang?

- Det er noget af det, de danske forsøgsprojekter bør tage med i deres overvejelser, siger Andreas Egense.

/ritzau/