Søndag opsendte danske rumentusiaster verdens første amatørbyggede hybridraket med stor succes.

- Det gik over al forventning. Ud over at det i virkeligheden er en helt sindssygt vanskelig opgave, så er der også mange ting i sidste øjeblik, som kan gå galt. Når den så endelig kommer af sted og i øvrigt også flyver lige og meget højt, så er det jo fantastisk. Vi er meget lykkelige her, siger missionsleder Kristian von Bengtson til Bt.dk.

Hvordan var det at se raketten stryge af sted?

- Jeg var fuldstændig ovenud lykkelig. Tit er det meget, meget svært at bevare roen og overblikket, fordi man egentlig bare har lyst til at råbe. Det tror jeg måske også, jeg gjorde, fortæller en glad Kristian von Bengtson til Bt.dk.

Tidligere i dag var der heftig aktivitet i farvandet ud for Nexø på Bornholm, hvorfra raketten Sapphire skulle opsendes fra en flydende platform med det oplagte navn Sputnik.

Og klokken ca. 12:42 strøg raketten lige op i vejret og nåede over den planlagte højde på otte kilometer. Herefter faldt den med en hastighed af 60 meter per sekund ned i Østersøen igen, som det også var planlagt. Alt tyder dermed på, at styresystemet i Sapphire fungerer, som det skal.

Ikke uden problemer

Efterfølgende kunne rumentusiasterne, som kalder sig Copenhagen Suborbitals, udråbe dagens test til en stor succes. Formålet med dagens opsendelse var netop at teste styresystemet i raketten Sapphire ved at sende den over fem meter lange raket lodret op i luften til den nåede en højde af otte kilometer.

Den flydende platform Sputnik sendte Sapphire op fra et militært øvelsesområde i Østersøen ca. 38 km fra Bornholms kyst. Men det var ikke uden problemer, at opsendelsen foregik.

Ifølge planen skulle Sapphire være skudt af sted søndag klokken 11:00. Men på grund af tekniske vanskeligheder, regn, bøvl med tilladelser fra myndighederne samt nogle nærgående fiskekuttere, blev opsendelsen altså forsinket knap to timer.

Gået tabt i dybet

Efter himmelflugten landede raketten omkring to kilometer fra den flydende affyringsrampe Sputnik. Den primære faldskærm, som skulle bremse rakettens fald, lader til ikke at have fungeret. Derfor er Sapphire sandsynligvis også gået tabt i Østersøens dyb.

Men teknikerne fra Copenhagen Suborbitals nåede at få alle de data fra rakettens flyvetur, som skulle bruges.

- Den landede med temmelig høj hastighed, og derfor er vi slet ikke sikre på, at den har overlevet. En af hovedprioriteterne ved denne her raket var, at vi skulle kunne downloade alle oplysningerne fra flyvningen utrolig hurtigt. Så i virkeligheden har vi ikke tabt noget som helst, vi har alt, hvad vi skal bruge, siger Kristian von Bengtson.

Til næste år vil rumentusiasterne sende en større raket op, som skal medbringe en lille rumkapsel. Det mere langsigtede mål er nemlig, at Copenhagen Suborbitals vil sende en bemandet raket ud i rummet.