Moderen Lisbeth Markussen, der i DR-programmet 'Børn under jorden', tager sine børn med til Peru, for at de ikke skal have samvær med deres far, overfører sine egne behov til børnene i stedet for at bekymre sig om deres trivsel.
Det vurderer mangeårig professor i psykologi og forhenværende klinikchef Jørn Beckmann.
»Hun projicerer jo sin egen vrede og angst over i børnene, og der er også depressive tegn at spore rent psykiatrisk. Jeg er i tvivl om, hvor meget hun har tænkt sig om, for det er meget en egoistisk behovstilfredsstillelse af hende selv,« siger han.
Udsendelserne skildrer, hvordan en bitter skilsmisse ender med, at moderen tager på en forlænget ferie med henblik på at rive børnene væk fra Danmark, så de ikke skal have kontakt med deres far.
Jørn Beckmann understreger, at han ikke har talt med nogle af de medvirkende i programmet, men han vurderer, at det er en massiv overreaktion fra Lisbeth Markussens side, da myndighederne har vurderet, at faderen skal have samvær med børnene.
»Det her er altså ikke venstrehåndsarbejde fra myndighedernes side. Der er en hel hær af psykologer og andre sagkyndige inde og vurdere både faderen og børnene i den slags sager, og at de skal have et par timers samvær med deres far indimellem - herregud, det dør de altså ikke af i modsætning til at blive revet væk fra hele deres virkelighed og bortført til Peru.«
Lisbeth Marskussen fortæller selv i programmet, at forældreparret har været meget uenige om opdragelsen af især den ældste søn, der har været mistænkt for at have ADHD. Noget moderen ikke vil anerkende. Hun siger også, at faderen i nogle tilfælde har været meget bestemt over for sønnen, men nævner ikke eksempler på vold.
Lillesøsteren til den desperate mor, Helle Nielsen, forklarer dog i programmet, at hun har forståelse for Lisbeth Markussens handlinger.
»Det må have været mange tanker, der gik igennem Lisbeths hoved, siden hun valgte at gøre det her. Også fordi Lisbeth er meget familiemenneske og har aldrig kunnet lide de lange udlandsrejser. Det er en desperat mor, der er kørt af sted i den bil, der vil kæmpe for sine børn. Og jeg forstår hende godt med den modgang, hun har mødt hele tiden. Jeg kan godt forstå, at nu var det nok for hende,« siger hun i programmet.
I 2015 var der 64 sager, hvor børn blev bortført til udlandet af en forælder med 110 børn involveret. Og i de fleste bortførelsessager, som man ser hos Foreningen Far, er det et brist hos den forælder, der fører til en bortførelse og ikke egentligt barnets tarv.
»Vi kan tydeligt se, at der er et mønster. Der er typisk to typer af forældre, der bortfører deres børn. Når mødre bortfører, er der typisk en sammenhæng med deres egen opvækst. De kan have været udsat for incest eller andre voldsomme overgreb eller svigt,« siger formand Jesper Lohse, som udtaler sig generelt og ikke om den konkrete sag.
Men der er også mænd, der gør det, og det er typisk af helt andre grunde.
»Det er ofte mænd med en anden kulturel eller muslimsk baggrund, der er opvokset med meget stærkt opdelte kønsroller, som bortfører deres børn til arabiske lande,« siger Jesper Lohse.
Psykolog Jørn Beckmann er ikke i tivl om, at det i mildeste fald er en stærk om en handling i affekt fra Lisbeth Markussens side.
»Det er en handling i desperation og hendes eget behov for at beskytte børnene, og spørgsmålet er, om det er den rigtige måde at beskytte dem på at hive dem totalt ud af deres miljø.«
