Når klokken slår 14, skal du lægge dit arbejde helt til side og se VM-kampen mellem Danmark og Australien blive fløjtet i gang, og det bør din arbejdsgiver give dig lov til.

Det mener Flemming Poulfeldt, professor i strategi og ledelse ved Copenhagen Business School, som til tv2.dk giver sine argumenter for, hvorfor det faktisk er i arbejdsgiverens interesse at lade dig se, hvordan Christian Eriksen på banen i Samara Arena i Rusland brillerer foran det australske mål.

Der er stor opbakning til det danske landshold
Der er stor opbakning til det danske landshold Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

»Som leder skal man passe på, at man ikke går i for små sko, og en gang imellem skal man turde at gøre noget anderledes. Medarbejderne skal nok få indhentet de tabte arbejdstimer i den sidste ende, for engagerede medarbejdere er også mere produktive i længden,« siger han.

Arbejdsgiverne kan med fordel lave en event ud af kampen, lyder det. For ved at se kampen sammen og ved at bakke op om de ansatte skaber lederen motivation, der udløser ‘toptunede medarbejdere,’ siger professoren.

Christian Eriksen ses her til træning på Samara Arena onsdag forud for kampen mod Australien.
Christian Eriksen ses her til træning på Samara Arena onsdag forud for kampen mod Australien. Foto: EMMANUEL DUNAND
Vis mere