Ikke bare Se og Hør, men hele mediehuset Aller, kræves nu gået igennem med tættekam. Hverken Allers direktion eller bestyrelsesformanden vil forholde sig til topledelsens ansvar i sagen.

Hvor højt i Aller-hierarkiet kendte man til Se og Hørs ulovlige praksis, der onsdag aften førte til, at ugebladet hjemsendte en række medarbejdere?

For den radikale politiker Morten Helveg Petersen (R) er det hele så broget, at han nu har politianmeldt hele Aller Media og ikke bare Se og Hør. Det skriver b.dk.

Politikeren føler sig overbevist om, at hans kreditkortoplysninger blev lækket til det danske ugeblad, mens han i sommeren 2008 var på ferie med sin daværende kæreste, TV-værten Line Baun Danielsen. Han er mindre sikker på, hvem der gav ordre, og hvem i Aller-huset, der vidste besked:

»Politiet skal gå ind på et bredt grundlag og have rum til at efterforske alle dele af Aller. Der er så mange ubesvarede spørgsmål, der er så mange indicier og så mange mystiske ting, som peger på, at der er foregået noget kriminelt. Vi skal have svar på, hvem der har vidst hvad, hvornår og hvorfor,« siger Morten Helveg Petersen.

Han har kontakt til andre, der føler sig krænket af Se og Hør, og samler nu sammen til et eventuelt kollektivt søgsmål.

BT kunne onsdag aften fremlægge dokumentation for, at flere af ugebladets journalister og fotografer, herunder også redaktionscheferne Kim Bretov og Lise Bondesen samt de to tidligere chefredaktører Henrik Qvortrup og Kim Henningsen, kendte til kreditkort-kilden.

Henrik Qvortrup tog tirsdag konsekvensen af, at han som chefredaktør havde udbetalt penge til den kilde, der efter BTs oplysninger har fodret bladets journalister med ulovligt materiale.

Daværende forlagsdirektør i Aller, Per Ingdal, overtog i november 2008 styrepinden for Se og Hør efter Henrik Qvortrup.

I dag er han udgiverdirektør i Aller og en del af direktionsledelsen. Men også i hans tid som konstitueret chefredaktør blev der skrevet historier, hvor »tys-tys-kilden« ifølge den omstridte bog »Livet, det forbandede« og BT tilvejebragte kreditkortoplysninger.

Angiveligt var det kildens informationer, der i februar 2009 gjorde det muligt at skrive om prinsesse Maries shoppingtur i Genève i Schweiz, hvor hun brugte næsten 20.000 kroner.

I sommeren 2009 tiltrådte Kim Henningsen som chefredaktør for bladet og fortsatte helt frem til sommeren 2013. Ifølge både den nye bog og dagbladet BTs oplysninger var kreditkortoplysninger blandt andet med til at spore Rigmor Zobel, der var rejst sydpå til skisportsstedet Gstaad i 2010. Kim Henningsen har endnu ikke udtalt sig om beskyldningerne.

Det er ikke første gang, at en af mediehusets udgivelser giver skrammer i lakken på Aller. Tilbage i 2007 kom det frem, at Se og Hør i Norge havde brugt en lang række ulovlige oplysninger fra blandt andet Nordea-ansatte til at skrive om de kendte og kongelige. Kort efter gik chefredaktøren for det danske Se og Hør, Henrik Qvortrup, ud i Ekstra Bladet og roste de norske Nordea-kilder:

»Jeg vil ikke forholde mig til et hypotetisk spørgsmål, men det er ingen hemmelighed, at vi taler med mange fortrolige kilder hele tiden. Og jeg synes da, at danske Nordea-ansatte med fordel kunne lære noget af deres norske kolleger.«

Sagen fra Norge fik ikke retslige konsekvenser. Men til Metroxpress hævder administrerende direktør for Aller Media, norske Pål Thore Krosby, at han alligevel gik til Henrik Qvortrup i 2007 for at blive forsikret om, at alt gik ordentligt til på det danske ugeblad.

Berlingske ville gerne have spurgt Pål Thore Krosby, om han eller hans direktionskolleger vitterligt ikke kendte til »tys-tys-kilden«. Berlingske forsøgte hele dagen onsdag også uden held at få kontakt til Linda Nielsen, som er professor dr.jur. med interesseområdet CSR og Corporate Governance. Hun har beklædt posten som Allerfondens bestyrelsesformand siden 2004.

I Allerfondens Code of Conduct står der under punktet korruption og bestikkelse:

»Selskaber i Aller-koncernen må ikke bestikke eller anvende andre ulovlige metoder«.

Berlingske ville også gerne have spurgt både topchef Pål Thore Krosby og bestyrelsesformand Linda Nielsen om, hvad de har gjort for at sikre, at der ikke blev benyttet »ulovlige metoder«. Desuden ville Berlingske gerne spørge, hvor Allers jurister vurderer at grænsen går mellem bestikkelse og tip-honorar al den stund, at Se og Hør angiveligt betalte »tys-tys-kilden« 10.000 kroner månedligt. Beløbet svarer til det, som anonyme kilder får for Ugens Tip på Se og Hørs såkaldte »stikkertelefon«.

Sagen er efterhånden så speget, at justitsministeren må »have sagen som topprioritet på sit bord og afsætte de nødvendige ressourcer«, mener Venstres medieordfører, Ellen Trane Nørby (V):

»Det er lang række af personer, der potentielt kan være involveret. Derfor er det vigtigt, at politiet undersøger, hvad der foregår i Aller-huset,« siger hun.

Onsdag oplyste Københavns Vestegns Politi til Berlingske, at man indtil videre kun undersøger eventuelle sikkerhedsbrister i virksomhederne i Nets og IBM, da man i første omgang vil finde ud af, om der er »et mistankegrundlag«. Man har altså ikke beslaglagt computere eller telefoner i Aller-huset.

Koncernen Aller ser efterhånden mere og mere forpjusket ud, vurderer Mark Ørsten, professor i journalistik ved RUC. Også selv om Aller tirsdag meddelte, at man havde hyret et eksternt revisionsfirma til at gennemgå, hvem der havde kendskab til kildens eksistens.

»Koncernen står nu et sted, hvor den oplever et voldsomt tab af legitimitet. Man må spørge sig selv, om den i 2007 skulle have gjort noget mere for at ændre den etiske praksis eller gøre den helt klar for alle. Presset vokser på Aller, hver gang der kommer nye belastende oplysninger frem,« siger han.