De to lokale Hvide Sande-præster Thomas Kristensen og Daniel Kristiansen tog en konfi-selfie med sig selv og de mange konfirmander i hvide kjoler og mørke jakkesæt i baggrunden.

Helle Thorning blev for alvor verdenskendt, da hun under mindehøjtideligheden for Nelson Mandela tog en såkaldt selfie af sig selv storsmilende i selskab med den britiske premierminister David Cameron og den amerikanske præsident Barack Obama.

Fænomenet blev fulgt op ved dette års uddeling af filmpriser ved den traditionsrige Oscar-uddeling i Hollywood, hvor filmstjerner som Kevin Spacey, Brad Pitt og Meryl Streep fik det verdensomspændende sociale medie Twitters server til at bryde sammen, da de midt under showet tog en selfie, som blev offentliggjort på Twitter. 

kloakpige

I denne weekend var det så de to lokale Hvide Sande-præster Thomas Kristensen og Daniel Kristiansens tur, da de tog en konfi-selfie med sig selv og de mange konfirmander i hvide kjoler og mørke jakkesæt i baggrunden.

Selfien lagde de efterfølgende ud på Facebook, hvor ikke færre end 4.800 personer i løbet af et døgn har været inde og synes godt om billedet.

Ganske vildt i betragtning, at der kun bor cirka 3.500 mennesker i Hvide Sande.

Videoen der får nakke-hårene til at rejse sig: Her overrasker præsten brudeparret

Daniel Kristiansen fortæller, at de fik ideen fra en præstekollega et andet sted i landet, som havde gjort det samme.

»Talen kom så til at handle om, hvordan Jesus er Guds selfie, og at Gud ser os og elsker os. Selfie-kulturen handler for mig at se blandt andet om en lidt desperat jagt på opmærksomhed - er der nogen, der ser mig og »synes godt om« mig? Her er det godt at vide, at Gud er der og giver en opmærksomhed, som er en del mindre overfladisk end et like af en selfie,« siger Daniel Kristiansen, som mandag var chauffør på blå mandag for den klasse, som hans datter går i.

»Og jeg kan love dig, at der er blevet taget mange selfies på den tur,« siger han.