Prins Henriks overraskende ønske om ikke at ville begraves ved siden af dronning Margrethe, ligger ifølge sognepræst og forfatter Poul Joachim Stender fra Kirke Saaby på Midtsjælland på linje med en øget tilbøjelighed hos »almindelige« mennesker til at blive begravet et andet sted end deres ægtefælle.
»Jeg mærker i min dagligdag som præst i stigende omfang, at ægtefæller ikke nødvendigvis ønsker at ligge i samme grav. Nogle lader sig begrave i en fjord - andre i et familiegravsted et helt andet sted. Før i tiden var det fuldstændig sikkert, at man skulle begraves sammen, men i dag er man vant til at leve så individuelt og selvstændigt, at det også kommer til at gælde i døden,« siger præsten, der ser det som udtryk for en uheldig selvrealisering.
»Måske glemmer vi at tænke på, hvad de pårørende synes vil være det rareste. Vi tænker mest på, hvad der vil være mest rart for os selv. Men der kan ligge en god terapi i at have forældrene samme sted, kunne vande graven og nøjes med at græde et enkelt sted - i stedet for ved to grave, som gør det hele lidt mere besværligt. På samme måde ville det også være rart til sin tid at kunne se vores regentpar begravet det samme sted. Børn vil også gerne have, at far og mor er sammen hele livet - og det gælder sikkert også i døden.«
Poul Joachim Stender mener, at en lille, glubsk ulv om selvrealisering er kommet op i prins Henrik.
»Vi har så travlt med at realisere os selv før døden - og nu også efter døden. Han er dronningens mand, og prisen for at have været det og oplevet alt det, han har gjort i sit liv, er vel at støtte monarken i, hvad hun finder bedst for monarkiet. Ind imellem må vi betale en pris for det job, vi har - det gør jeg også som præst, der ikke bare kan opføre mig, som jeg vil. Han kendte den rolle, som han gik ind til, da han blev viet til Margrethe,« lyder det fra den sjællandske sognepræst til BT.
»Vi skal altid være på vagt over for de glubske ulve inde i os, der vil realisere os selv og ikke vores medmennesker. Måske skulle vi vælge vores begravelsesform efter, hvad der er bedst for vores efterladte, frem for hvad der er bedst for os selv. Og i prins Henriks tilfælde, hvad der er bedst for hans familie og monarkiet og ikke for ham selv,« understreger Poul Joachim Stender.
