Peter Madsen blev sent fredag eftermiddag anholdt og sigtet for drab på en svensk kvinde. Han nægter sig skyldig.

Peter Madsen har været en kendt mand i Danmark i årevis. Han er kendt for at være et af de få mennesker af den særlige støbning, som kan gennemføre umulige og umiddelbart helt urealistiske projekter. Hans hjemmelavede ubåd Nautilus, som sank fredag, er et eksempel på det. Hans mangeårige engagement i at bygge sin egen private rumraket, så han kunne lade sig transportere ud i rummet i et fartøj, som han selv producerede på Amager, er et andet eksempel.

Peter Madsen i Raket Madsens Rumlab.
Peter Madsen i Raket Madsens Rumlab. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

Peter Madsen har selv forklaret, at hans passion for raketter startede allerede som otteårig, hvor han viste sin mor en tegning af en Saturn V raket og forsøgte at forklare, hvordan disse såkaldte flertrinsraketter fungerer.

Men ildhuen og engagementet har betydet mange skænderier og fjendskaber med personer, som den 46-årige opfinder mødte på sin vej. Det fortæller Thomas Djursing, der er chefredaktør på Ingeniøren og har skrevet en bog om Peter “Raket” Madsen. Han er dermed en af dem, der har været tæt på den mand, som i skrivende stund sidder fængslet i København og venter på at blive stillet for et grundlovsforhør lørdag. Sigtet for en af de frygteligste forbrydelser, som man kan begå. At dræbe et andet menneske.

Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

»Han er ikke voldelig, han drikker ikke, tager ikke stoffer. Han er en mand med sunde værdier. Til gengæld skændes han med gud og hver mand, jeg har også selv skændtes med ham. Men sådan er det jo ofte med mennesker, der er dybt drevet af en passion,« forklarer Thomas Djursing til BT.

Djursing uddyber, at Peter Madsens har en ekstrem passion for sine projekter. Så overvældende, at han bevidst har fravalgt at stifte familie, og han ikke har nogle nære venner.

»Han har bevidst fravalgt børn, fordi det ikke harmonerer med det liv, han lever,« forklarer Thomas Djursing og fortsætter:

»Han har ikke særligt mange venner, men mange bekendtskaber. Hans projekter går forud for alt. Derfor er tabet af ubåden også et stort tab for ham,« siger Thomas Djursing.

Her er Peter Madsen i 2003, hvor han sejlede rundt i Christianshavn Kanal i sin hjemmebyggede ubåd Freya.
Her er Peter Madsen i 2003, hvor han sejlede rundt i Christianshavn Kanal i sin hjemmebyggede ubåd Freya. Foto: Stine Larsen
Vis mere

Peter Madsen har bygget tre ubåde. Han er dog afgjort mest kendt for at stifte Copenhagen Suborbitals, som havde det ene mål at sende et menneske ud i rummet ved hjælp af en hjemmebygget raket. Men Peter Madsen ragede uklar med sin medstifter Kristian von Bengtson. Ifølge ham selv skyldes det, at de to havde fundamentalt forskellige tilgange til projektet.

Raketten Tycho Brahe er tirsdag d.31. august 2010 på vej ud af Københavns Havn med kurs mod Bornholm. Rumraketten bygges af Copenhagen Suborbitals, som Peter Madsen var en del af indtil 2014, hvor han forlod projektet efter uoverenstemmelser med flere andre af gruppens medlemmer. På billedet ses også ubåden Nautilus, som nu betragtes som muligt gerningssted i den aktuelle drabssag.
Raketten Tycho Brahe er tirsdag d.31. august 2010 på vej ud af Københavns Havn med kurs mod Bornholm. Rumraketten bygges af Copenhagen Suborbitals, som Peter Madsen var en del af indtil 2014, hvor han forlod projektet efter uoverenstemmelser med flere andre af gruppens medlemmer. På billedet ses også ubåden Nautilus, som nu betragtes som muligt gerningssted i den aktuelle drabssag. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

»Kristian var den professionelle, som kom mandag til fredag og gik hjem kl. 14. Men at gå ind i noget betyder for mig 100 procent. At gå ind med alt, hvad man har,« sagde Peter Madsen til BT 8. november sidste år i en artikel, der blandt andet skildrede den dybe kløft, der var vokset mellem de to stiftere. En række økonomiske og bureaukratiske problemer kom også mellem de to.

Peter Madsen forlod Copenhagen Suborbitals i maj måned 2014.. For en mand, der var vant til at være sin egen, at være til stede i et projekt morgen, middag, aften og nat, så var det hele vokset i den gale retning for ham med dets 44 tilknyttede personer og alverdens økonomiske og bureaukratiske udfordringer.

Peter Madsen afprøver sin hjemmelavede centrifuge, der kan udsætte ham for 8 G - eller en acceleration på 0 til 250 km/t på 1 sekund. Peter Madsen har hele tiden ønsket at bemande den raket, som skal sende ham ud i rummet, selvom det meget vel kan koste ham livet.
Peter Madsen afprøver sin hjemmelavede centrifuge, der kan udsætte ham for 8 G - eller en acceleration på 0 til 250 km/t på 1 sekund. Peter Madsen har hele tiden ønsket at bemande den raket, som skal sende ham ud i rummet, selvom det meget vel kan koste ham livet. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

Thomas Djursing bekræfter Peter Madsens heftige temperament, men kan ikke forestille sig, at han skulle have begået den forbrydelse, som han nu er sigtet for.

»Min første tanke var, at det var meget chokerende, men set ud fra politiets perspektiv giver det god mening at tilbageholde ham, da han jo er den sidste, der har set hende i live. Lige meget hvad der er sket, så er det en forfærdelig situation. Jeg kan slet ikke forestille mig, at han har begået et mord, så har jeg da totalt fejlvurderet ham. Det ligger slet ikke til ham,« siger Thomas Djursing.

Allerede i 1999, hvor dette foto er taget, drømte Peter Madsen om at bygge en raket selv , der skulle sende ham ud i rummet. Her på hans daværende lille værksted i Albertslund.
Allerede i 1999, hvor dette foto er taget, drømte Peter Madsen om at bygge en raket selv , der skulle sende ham ud i rummet. Her på hans daværende lille værksted i Albertslund. Foto: Linda Kastrup
Vis mere

Djursing forklarer også, at Peter Madsens trang til frihed også giver kommer til udtryk i hans personlige liv. Peter Madsen er gift, men lever i et åbent forhold.

Ubåden Nautilus, som her svæver flere meter over jorden, ligger nu på syv meter vand.
Ubåden Nautilus, som her svæver flere meter over jorden, ligger nu på syv meter vand. Foto: Bardur Eklund
Vis mere

»Han kan godt lide kvinder og omgås mange kvinder. Men han har en kone, han har været gift med i mange år, og som han bor sammen med. Jeg ved, at de elsker hinanden, selvom de lever i et åbent forhold, og han færdes i miljøer, hvor man har et mere alternativt forhold til seksualitet og køn,« siger han.