En betydelig del af den kriminalitet, der begås af asylansøgere i Danmark, bliver aldrig hverken registreret eller straffet.

En betydelig del af den kriminalitet, der begås af asylansøgere i Danmark, bliver aldrig hverken registreret eller straffet.

Ofte holder personalet på asylcentrene nemlig hånden over beboerne og forhindrer, at der bliver indgivet en anmeldelse, når politiet rykker ud til alt fra vold og trusler til tyveri. Det fortæller flere politifolk nu til BT.

De reagerer blandt andet på en artikel i gårsdagens avis, hvoraf det fremgik, at asylansøgere sidste år blev straffet for tre gange så mange lovovertrædelser som i 2007.

Kæmpe mørketal

- Tallene i den statistik er slet ikke dækkende. Der er et kæmpe mørketal, fordi utrolig mange sager med asylansøgere aldrig bliver anmeldt. Vi rykker rigtig tit ud til vold, knivtrusler, masseslagsmål og alt muligt andet på asylcentre, men når vi kommer frem, er der ingen af beboerne, der vil stå frem. Og tit vil personalet heller ikke anmelde det, selvom de har set det hele eller endda har været ofre. Så er vi nødt til at køre igen, og så sker der ikke mere i sagen, fortæller en central medarbejder ved en af landets største politikredse.

Hans forklaring bakkes op af flere kolleger landet over, men ingen ønsker at stå frem med navn af hensyn til deres videre karriere i politiet.

Betjenten har lavet en gennemgang af omstændighederne ved udrykninger til udvalgte asylcentre de seneste år. Materialet, som BT har fået adgang til, viser, at alene et asylcenter med plads til færre end 50 beboere i 2012 og 2013 var mål for næsten 40 akutte udrykninger. Årsagerne var blandt andet vold, hærværk og narkosalg.

Registreret som ’hændelser’

I politiets journalsystem er op mod halvdelen af disse sager siden registreret som ‘hændelser,’ hvilket betyder, at ingen ville anmelde kriminaliteten, da betjentene nåede frem.

- Det sker ganske ofte, at personalet på asylcentrene beder vores folk om at køre igen, så snart de har bragt ro over situationen. Så vil de helst ikke have, at politiet blander sig mere. Nogle gange er det nærmest som om, at de føler antipati for os. De ser beboerne som ofre for omstændighederne og prøver derfor at holde hånden over dem, så der ikke sker dem mere, selvom det er grov kriminalitet, de lige har lavet. Det er selvfølgelig ikke alle, der ser sådan på det, men det er udbredt, siger betjenten.

Han har gennem flere år været personligt frustreret over det, han betragter som en misforstået beskyttelse af de kriminelle asylansøgere.

Røde Kors afviser

- Som betjent har jeg selvfølgelig den holdning, at kriminalitet skal anmeldes og straffes. På et mere personligt plan bryder jeg mig heller ikke om, at mine børn skal vokse op i en verden, hvor vi lærer en bestemt befolkningsgruppe, at det ikke har nogen konsekvenser at bryde loven. Så er der jo ikke noget, der afholder dem fra at gøre det igen og igen, siger han.

Det er Dansk Røde Kors, der driver de danske asylcentre. Her afviser asylchef Anna La Cour kategorisk, at centrenes medarbejdere holder hånden over kriminelle.

- Det er klart, at hvis vi oplever noget kriminelt eller har mistanke om noget kriminelt, så melder vi det selvfølgelig straks til politiet. Der bliver ikke set gennem fingre med noget, lyder den kortfattede kommentar, som leveres via en pressemedarbejder.