Opdateret: Ejeren er fundet torsdag aften.

Torsdag aften ramte en mindre sejlbåd kulturbroen i Aalborg, hvilket resulterede i en knækket mast på den lille sejlbåd.

Der skete ingen personskade i forbindelse med ulykken, men nu efterlyser politiet ejeren af båden. Det skriver Nordjyllands Politi på Twitter.

Nedenfor kan du se et billede af båden 'Rumle', hvis ejer politiet altså gerne vil i kontakt med.

 

Er du ejer af båden, eller kender du tilfældigvis vedkommende, kan du rette henvendelse til Nordjyllands Politi på telefonnummer 114.