Østjyllands Politi blev kaldt ud til det, det var formodet at være et lig i Aarhus Havn. Det var dog tale om falsk alarm.

Østjyllands Politi modtog kl. 15.29 en henvendelse om, at der måske var fundet en person i havnen.

»Vi er ikke sikre på, hvad det er endnu, men meldingerne går på, at faconen minder om et menneske,« sagde vagtchef ved Østjyllands Politi, Peter Hunniche, til BT.

Det var gruppen Missing People, der havde brugt dagen på en eftersøgning af den 73-årige erhvervsmand Niels Joachim Nicolaisen, der havde fundet frem til objektet gennem en sonar-sensor.

Poilitiet blev derfor tilkaldt, og dykkere gik i vandet for at bjerge det, man troede var et lig. Der var dog tale om falsk alarm.

»Falsk alarm. Der er en trodse eller lignende der har givet udslag på sonar. Men det er desværre ikke ham (Niels Joachim Nicolaisen, red,). Vi er rigtig glade for den indsats, de frivillige gør, og vi havde håbet på, de kunne finde noget, for vi står på bar bund,« sagde politikommisær Finn Platz til BTs udsendte ved Aarhus Havn.

Billede fra dagens eftersøgning, som foretages af gruppen Missing People.
Billede fra dagens eftersøgning, som foretages af gruppen Missing People. Foto: Mikkel Berg Pedersen
Vis mere