Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Flygtninge på Sønderjyske Motorvej bliver hånet af tilskuere i ny spytteepisode.

Det er ikke alle danskere, der er lige venlige over for de mange flygtninge og migranter, der i disse dage forsøger at kommer igennem Danmark for at søge asyl i Sverige. Tirsdag blev en mand landskendt og forhadt på de sociale medier, efter der blev taget billeder af ham, mens han spyttede på flytninge fra en bro over motorvejen ved Rødby.

Og nu har spytteriet gentaget sig i Jylland, hvor omkring 300 flygtninge og migranter vandrer til fods langs Sønderjyskemotovej.

BTs udsendte fortæller, at han har set et par stå og spytte efter flygtningene på broen ved Kliplev-frakørslen i Sønderjylland.

»De stod og råbte 'go home' mens de spyttede ned på flygtningene,« fortæller BTs udsendte og tilføjer, at parret sagde, at de ville følge flygtningene og tage til den næste bro og råbe og spytte efter dem, hvis ikke de tager hjem.

Syd- og Sønderjyllands Politi bekræfter overfor BT, at en ny spytteepisode har fundet sted.

»Jeg kan bekræfte, at politiet har fået en anmeldelse om en mand, der har stået og spyttet ned på flygtningene. Men det lykkedes ham at stikke af, inden politiet nåede at få fat i ham, siger Lisa Dissing, der er sekretariatsleder for kommunikationen i Syd- og Sønderjyllands Politi.

Politiet kan ikke bekræfte, at det var et par, der stod og spyttede, og det vides derfor ikke, om det par, som BTs udsendte så, er identisk med den anmeldelse om en spyttende person, som politiet har fået.

Lisa Dissing tilføjer dog, at politiet er opmærksomme på sagen:

»Det er selvfølgelig noget, vi reagerer på, for det er selvfølgelig ikke acceptabelt at opføre sig på den måde«, siger hun.

Lykkes det at finde den eller de spyttende personer, skal de ikke blive overrasket, hvis de får en sigtelse for vold. Ifølge Straffeloven sidestilles det at spytte med en voldshandling og kan derfor straffes efter Straffelovens paragraf 244 - vold.

» Man kan godt blive dømt for at spytte på folk«, siger Lisa Dissing.

Også den spyttende mand fra spytteepisoden på Lolland er blevet anmeldt til politiet.  En af dem, der anmeldte ham, er den tidligere politiassistent Mik Find-Klamer:

»Jeg brændte jo fuldstændig sammen, da jeg så billedet fra morgenstunden. Om han bliver dømt eller ej, er irrelevant for mig. Det handler om, at vi som samfund viser, at vi ikke ønsker at støtte op om hans slags. Jeg er jo ikke blind for, at den flygtningestrøm, der kommer hertil, giver politiske udfordringer – men at spytte på krigsflygtninge, børn, unge og gamle, det er fuldstændig usmageligt. Det skal han ikke slippe godt fra,« fortalte Mik Find-Klamer bt.dk tirsdag.

Andre læser også