Opdatering: Midt- og Vestsjællands Politi efterlyste en dement mand, der er forsvundet fra Plejecenter Elmelunden i Jyderup. Politiet indsatte helikopter og hunde for at lede efter ham. Nu er det heldigvis lykkes. Han er fundet i god behold.

I Jyderup i det vestsjællandske ledte politiet onsdag morgen efter en dement mand, der lidt over midnat natten til onsdag er forsvundet fra Plejecenter Elmelunden på Lunderosevej 5 i Jyderup.

Manden blev beskrevet på følgende måde af politiet:

'Dansk af udseende, 88 år, 180 cm, spinkel af bygning, kort gråt hår, iført beige skjorte og beige/gråbrune bukser.'

Politiet ledte efter den demente mand med helikopter og hunde.

Manden er heldigvis blevet fundet igen i god behold, skriver politiet.

Tidligere onsdag bad Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi om hjælp til at finde kvinden, der havde forladt sit hjem i Næstved torsdag eftermiddag. Det er dog heldigvis lykkedes at finde hende, oplyser politiet onsdag morgen.

Den 70-årige kvinde var forsvundet, efter hun var taget ud for at handle ind. Men hun er nu fundet igen.