Generaldirektør i DR, Kenneth Plummer, siger, at han aldrig har tilbudt fortrolige oplysninger.

Hvad siger du til de informationer, som Kurt Lassen fremlægger i sin bog? - Jeg har læst nogle andre referater, og det lyder, som om den bog er fuld af gode røverhistorier. Men jeg vil ikke kommentere på den, før jeg har læst den. Med røverhistorier mener du så usandheder? - Det må du lægge i, hvad du vil. Hvorfor vil du ikke udtale dig? - Jeg vil ikke udtale mig, før jeg har læst bogen, og det vil jeg måske ikke engang. Tre kvarter senere ringer generaldirektøren tilbage. Han har nogle tilføjelser, han gerne vil give til baggrund. Han er tydeligvis nysgerrig efter at høre, hvad der står i bogen og hvilke kilder, der er brugt. Og han er tydeligvis heller ikke helt afklaret med, hvad han vil med det, han siger. Efter lidt overtalelse indvilliger han i at lade sig citere alligevel. - Okay, du må godt skrive, at jeg ikke har tilbudt eller afgivet fortrolige oplysninger. Er informationer om ansøgere til generaldirektør-posten ikke fortrolige oplysninger? - Det har jeg ingen kommentarer til.

Læs hele afsløringen samt reaktioner fra de involverede i B.T. i dag, tirsdag. - Forfatter: Derfor brød jeg min aftale
- Læs bestyrelsesformandens reaktion

________________________________
Skynd dig. Tre dage tilbage. Deltag automatisk i konkurrencen om et lækkert videokamera eller 3 måneders gratis abonnement på B.T. Du skal blot 'Synes godt om' B.T. på Facebook.
Tryk 'synes godt om' i boksen herover og deltag i konkurrencen. Vinderne trækkes d. 29. oktober.