Tidligere dømte unge har svært ved at få job og praktikpladser. Derfor vil beskæftigelsesborgmesteren i Københavns Kommune rense deres straffeattest for »betingede pletter«.
Murat Yatar endte altid med panden mod en mur, når han bevægede sig rundt på jobmarkedet. For hvert afslag forsvandt en bid af selvtilliden. Og som 21-årig faldt han – efter et par år – tilbage i kriminalitet.
- Jeg tænkte, der nok var en arbejdsgiver, der ville give mig chancen. Men det var der ikke, siger han til Berlingske.
Murat Yatar var ellers ikke nærig med ansøgningerne. Flere gange om ugen forlod de hans hænder, men lige lidt hjalp det. Som 18-årig havde han fået en betinget dom for at stjæle omkring 400 kroner i en lokal brugs, og følgerne blev ved med at spøge.
- Når man har en plet på straffeattesten, er der ingen, der vil ansætte én, siger han.
Den i dag 22-årige københavner er ikke alene med sine kvaler. I Københavns Kommune har beskæftigelses- og integrationsborgmester, Anna Mee Allerslev (R), tværtimod hørt lignende historier så ofte, at hun nu foreslår en lovændring:
Lad unge mellem 19 og 30 år slippe med en »betinget plet« på straffeattesten for mindre forseelser og gør den først synlig, hvis den unge begår kriminalitet igen inden for tre år, lyder opfordringen til politikerkollegerne på Slotsholmen.
- Medarbejdere, forældre og eksperter fortæller, at et af de største problemer er, at de unge ikke har noget incitament til at droppe kriminaliteten. De kan hverken få en praktikplads eller et job, siger Anna Mee Allerslev.
På den måde bliver pletterne ifølge borgmesteren en enorm barriere mod et lovlydigt liv.
- Det handler om at stoppe den kriminelle løbebane, så vi ikke ender med at se endnu grovere kriminalitet fra de her unge, siger Anna Mee Allerslev.
For Murat Yatar gik det anderledes. Han mistede tålmodigheden.
Den første plet skulle slettes efter fire år, men knap tre år efter dommen for tyveri fik en af hans bekendte en fiks idé. Murat Yatar var i tvivl, men slog til og endte med en dom for røveri og 11 måneder i fængsel.
- Det blev for hårdt at blive afvist hver gang. Man laver en fejl, og selv om man lærer af den, kan man ikke komme videre, siger han.
I Anna Mee Allerslevs parti, de Radikale, har folketingsgruppen ikke taget stilling til borgmesterens forslag. Retsordfører Jeppe Mikkelsen er dog enig i, at der er behov for at revidere den nuværende praksis.
Også SF ser problemer på området. Retsordfører Karina Lorentzen fortæller, at regeringen undersøger mulighederne. Den har endnu ikke et udspil klar, men noget skal gøres, mener hun.
- Det er vigtigt, at vi ikke udelukker folk fra et job, de kunne have varetaget. Men jeg synes ikke, man skal skelne mellem unge og gamle, siger hun.
Hos Socialdemokraterne er retsordfører Ole Hækkerup også skeptisk over for aldersgrænsen. Når man »er 18 år, er man voksen«, mener han.
I dag gælder en ordning om betingede pletter for 15 til 18-årige.
Det giver mening, men længere skal man ikke strække forskelsbehandlingen, lyder det socialdemokratiske budskab, der møder opbakning hos de Konservative.
- Vi fik den nuværende ordning indført ud fra det argument, at når man er under 18 år, er man endnu ikke voksen, siger Tom Behnke, retsordfører i de Konservative, der sad i regering, da den nuværende ordning blev indført.
Aldersgrænsen møder også kritik i Venstre. Retsordfører Karsten Lauritzen vil dog ikke udelukke, at partiet kan gå med til en lille udvidelse, hvis det viser sig, at den nuværende ordning bliver en succes.
Det kan den meget vel vise sig at blive, hvis man spørger Thomas Søbirk Petersen, lektor i straf og etik ved Roskilde Universitet.
Han mener, at den nuværende praksis er skadelig for beskæftigelsen:
- Der er jo mange undersøgelser, der viser, at arbejde er den bedste medicin mod kriminalitet og tilbagefald. Ved at have de nuværende straffeattester fjerner vi den bedste medicin mod kriminalitet, siger han.
Pletter eller ej. Efter Murat Yatar tidligere i år blev løsladt, har han søgt ind på kokkeuddannelsen. Det skal være slut med kriminaliteten.
- Jeg har prøvet meget andet. Men der er aldrig noget, der har ramt mig, som det gør, når jeg står i et køkken, siger han.
