Hvordan ville du have det, hvis du have fået tatoveret en dato, som ikke findes?

27-årig Chalotte Nielsen fra Vojens i Jylland reagerede med forfærdelse og sorg, efter hun havde fået tatoveret '14.15.1961' i stedet for '14.05.1961' i tv-kendissen Linse Kesslers tattoo-butik 'Tattoo Artistico Bryggen' på Islands Brygge i København.

Datoerne er særlig vigtige for hende, fordi det er hendes fars fødselsdag og den dag, hendes far døde af kræft. Hun er samtidig ekstra ærgerlig over forløbet efterfølgende, hvor hun ikke mener, at butikken har gjort nok for imødekomme fejlen.

23

tatovering

Tatoveringen blev lavet lørdag 3. august. Hun medbragte ifølge hende selv et billede af sin storebrors tatovering - hendes skulle være magen til - men først om aftenen, opdager Chalotte Nielsen til sin store sorg og forfærdelse fejlen i datoen.

- Jeg lagde et billede af tatoveringen på Facebook, hvorefter min gamle chef kommenterede billedet, fordi hun undrer sig over datoen. Jeg ringer straks til butikken, og vi aftaler så, at jeg kan komme forbi om søndagen. Her forsøger tatovøren at rette fejlen, men resultatet ligner mere et 'Ø' end et 'nul', mener Chalotte Nielsen, der selv er stor fan af Linse Kessler.

27-årig Chalotte Nielsen har fået tatoveret en forkert dato hos tv-kendissen Linse Kesslers tattoo-butik 'Tattoo Artistico Bryggen'. Her ses et billede af den oprindelige tatovering og forsøget på at rette datoen.
27-årig Chalotte Nielsen har fået tatoveret en forkert dato hos tv-kendissen Linse Kesslers tattoo-butik 'Tattoo Artistico Bryggen'. Her ses et billede af den oprindelige tatovering og forsøget på at rette datoen.
Vis mere


HAR DU FÅET EN TATOVERING MED FEJL ELLER OPLEVET KOMPLIKATIONER EFTER AT VÆRE BLEVET TATOVERET? - TIP BT PÅ 1929@bt.dk

De aftaler i butikken, at hun kan komme tilbage to uger senere, hvor tatoveringssårene har haft en chance for at hele. Lørdag 17. august ringer Charlotte Nielsen igen - hun er i mellemtiden blevet enig med sig selv om, at hun burde få rabat på tatoveringen, men det vil butikken ikke gå med til. Da hun de næste dage kontakter butikken, får hun at vide, at butikken ikke har tid til at snakke med hende.

- Jeg vil have pengene tilbage, men det vil de ikke gå med til. Det her er vigtig for mig, fordi det er min fars fødselsdag. Og jeg kommer jo til at betale for rettelsen af tallet, så det bliver pænt, fortæller Chalotte Nielsen.

imago 61984039 1

Tattoo

Hos Tattoo Artistico Bryggen har man tilbudt at rette tatoveringen gratis, hvis Chalotte Nielsen kommer til København, men man vil ikke yde nogen kompensation for tatoveringsfejlen.Tattoo Artistico Bryggen har ikke ønsket at udtale sig.

Via sin pressekoordinator har Linse Kessler forklaret, at fejlen er blevet rettet, og at Chalotte Nielsen også er blevet tilbudt en finjustering. Tonen har været ordentlig gennem hele forløbet. Derfor ærgrer det også Linse, at kunden er gået til pressen.  

- At gå til jer (BT, red.), er jo bare fordi Linse er kendt, og nu skal have på hatten, lyder svaret via pressemedarbejderen i en mail.

Butikken har ikke ønsket at kommentere sagen.

Tatoveringer


HAR DU FÅET EN TATOVERING MED FEJL ELLER OPLEVET KOMPLIKATIONER EFTER AT VÆRE BLEVET TATOVERET? - TIP BT PÅ 1929@bt.dk