10 kvinder fortæller om, hvordan er det at være ung og kvinde i Honduras og i Danmark. Der er markante forskelle, men én ting er alle enige om: En kvinde skal være stærk ...

I en tid hvor #MeToo, seksuelle overgreb, hævnporno, ligestilling, rettigheder, kønsroller- og kønsrollekamp er ’talk of the town’ i hele verden, har BT mødt en række unge kvinder fra to vidt forskellige verdenshjørner for at høre, hvordan det er at være en ung kvinde anno 2018.

Mens vi herhjemme ser film som ’En frygtelig kvinde’ og er enige om, at kvinder i dagens Danmark har bukserne på og tryner de stakkels mænd, så lever kvinderne i Honduras stadigvæk i skyggen af mændene i et patriarkalsk samfund, hvor det fremherskende mandligshedsideal ’el machismo’ giver manden ret til at kontrollere kvinden.

Både i Honduras og i Danmark gør de unge kvinder sig mange tanker om omverdenens forventninger til dem.

Mens de unge honduranske kvinder er bange for, at mænd gør dem gravide eller overfalder dem, bekymrer de unge danske kvinder sig mere om karakterræs i skolen og livet på de sociale medier.

Selvom kvinderne tumler med vidt forskellige problemer på hver sin side af kloden, er de enige om, at den kvindelige seksualitet stadigvæk er et tabu, og at en kvinde skal være det stærke køn, hvis hun vil klare sig.

’Seje kvinder gør det, de har lyst til’

  • Stephanie Mortensen, 20 år, fra Østerbro

»Stærke kvinder har selvtillid og kontrol over deres liv og gør, som de har lyst til. Det er definitionen på en sej kvinde.

Jeg ser stærk ud. Jeg føler, jeg har meget kontrol over mit liv. Jeg bestemmer over mig selv. Men jeg tænker over, hvordan andre opfatter mig.

Jeg vil gerne ændre opfattelsen af kvinders seksualitet. Kvinder i Danmark må stadigvæk ikke være lige så åbne om deres sexliv, som mænd må, og der er meget ’slutshaming’ – især på de sociale medier. Hvis kvinder siger, at de har sex med mange fyre, bliver de kaldt billige. Det vil jeg gerne ændre.«

’Svært at kalde sig selv perfekt’

  • Michaela Ida Madsen 17 år, fra Middelfart

»Der er forskel på piger og drenge, og det vil der altid være. Vi er forskellige køn og kan nogle gange have svært ved at forstå hinanden.

Der er så meget, man skal leve op til som ung pige i dag. Både sine forældres forventninger, men man skal også have et perfekt liv på de sociale medier, et flot udseende og et fedt socialt liv. Derfor kan det være svært at acceptere sig selv.

Man kan sagtens kalde andre for perfekte, men at kalde sig selv for perfekt, det er for svært. Der er så mange urealistiske forventninger til, hvordan man skal se ud. Alle kroppe er jo fantastiske. Bare fordi man ikke ligner Beyoncé, kan man godt se dejlig ud.

Piger og drenge er i samme båd og skal leve op til andres perfekte liv på de sociale medier, alligevel kan vi komme til at snakke ned til hinanden. Man kan godt glemme, at mænd også kan være ofre for det. Men i virkeligheden har vi det jo nok alle sammen på samme måde.«

’Jeg prøver at se hård ud’

  • Maria Louise Lyrn Rasmussen 19 år, fra Mørkhøj

»Der er en almen forestilling, om at drenge skal være hårde, og piger skal være bløde. Men man burde kunne være sig selv, uanset hvilket køn man har. Jeg prøver også at se hård ud, for folk skal ikke se, at jeg er sårbar. Det er nemmere at spille hård end at vise sine følelser, for folk skal ikke kunne såre én.

Mænd, der brokker sig over, at kvinder er blevet for dominerende og frygtelige, burde slappe lidt af. I mange år og i tidligere generationer har mænd været hævet over kvinderne – de havde flere rettigheder og privilegier. Nu skal de så affinde sig med, at kvinder kan det samme som mænd, hvis de vil, og at vi er ligestillede.

Kvinder har kæmpet for at opnå ligestilling. Hvis mænd føler, at de ikke er ligestillede, så må de tage sig sammen og kæmpe for at blive det.«

’Vi diskuterer bagateller’

  • Selma Fiona Balle 19 år, fra Gladsaxe

»Det største pres på piger i dag er karakterræset i skolerne. Vi lever i et konkurrencesamfund, hvor det hele handler om at komme fremad. Derfor skal man som kvinde være stærk, selvstændig og stå ved sig selv, også uden at støtte sig til en mand. Ligesom en mand skal kunne stå på egne ben uden en kvinde.

I bylivet oplever man mænd og kvinders dyriske side. Det generer ikke mig, jeg kan godt selv sætte grænser. Både mænd og kvinder skal kunne sætte grænser og sige fra – både i samfundet og i hjemmet. Mænd må gerne råbe ’store patter’ i et omklædningsrum, det er bare et udtryk for kampgejst, og jeg forstår ikke, at man kan blive oprevet over det. Kvinder må også godt råbe ting, når de er glade, uden at det skal gøres til et problem.

Selvom der altid er plads til forbedring og finpudseri kønnene imellem, så diskuterer vi nogle gange de mindste bagateller i Danmark.«

’Jeg kan klare mig selv’

  • Zaina B. Jouret Segujja 20 år, fra København

»Jeg er mulatpige. Min far kommer fra Uganda, og dér har jeg oplevet gamle mænd, som har forsøgt at score mig eller købe mig. Der betyder penge meget for forholdet mellem køn. I Danmark er det anderledes. Jeg har et job, tjener mine egne penge, har et sted at bo, betaler mine egne udgifter og kan tage en uddannelse, når jeg vil. Det betyder ikke så meget, hvad min mand har, for jeg kan klare mig selv.

Billeder fra Nueva Suyapas street life og portræt af Genesis til projekt om pigers rettigheder i Honduras. Fotograferet tirsdag d. 10. oktober 2017 i Tegucigalpa, Honduras.
Billeder fra Nueva Suyapas street life og portræt af Genesis til projekt om pigers rettigheder i Honduras. Fotograferet tirsdag d. 10. oktober 2017 i Tegucigalpa, Honduras.
Vis mere

’Jeg er gravid, men selv et barn’

  • Luz Marina 17 år, fra Nueva Suyapa

»Jeg er gravid i niende måned og føder snart min søn. Min kæreste og jeg har været sammen i et år, men vi var ikke forberedte på graviditeten.

Det gør mig lidt bange at få et barn, for jeg er stadigvæk selv et barn. Jeg ville gerne nyde livet, studere og blive lærer. Men det er ikke noget, man selv vælger. Det gør Gud. Min graviditet var en gave fra Gud, og hvis man bliver gravid, må man ikke få en abort. Det er imod Guds vilje – og forkert.

Nu er jeg gået ud af skolen og flyttet sammen med min kærestes familie. Alt kommer til at ændre sig nu.«

Billeder af Jennifer fra Centro Juventíl i Nueva Suyapa til projekt om pigers rettigheder i Honduras. Fotograferet onsdag d. 4. oktober 2017 i Tegucigalpa, Honduras.
Billeder af Jennifer fra Centro Juventíl i Nueva Suyapa til projekt om pigers rettigheder i Honduras. Fotograferet onsdag d. 4. oktober 2017 i Tegucigalpa, Honduras.
Vis mere

’Drengene vil ikke bruge kondom’

  • Estefanie Isabel Andrade 16 år, fra Nueva Suyapa

»Der er mange unge gravide piger på 15 og 16 år her, hvor jeg bor. De unge piger passer ikke nok på, når de har sex. Drengene er altid ligeglade og vil ikke bruge kondom.

Jeg har haft en kæreste, men mine forældre har sagt, at jeg skal passe på, at jeg ikke bliver gravid, for det er svært at forsørge et barn, når man er fattig.

Jeg vil først være mor, når jeg bliver 20 år. Først vil jeg studere, så jeg kan give mine børn noget i livet. Kvinder skal være modige og klar til at arbejde hårdt, for de skal ofte klare tingene selv, også i familierne.«

Billeder af pigerne på HF-C efterslægten til portrætserie om Pigers rettigheder. Fotograferet onsdag d. 27. september 2017 i København, Danmark.
Billeder af pigerne på HF-C efterslægten til portrætserie om Pigers rettigheder. Fotograferet onsdag d. 27. september 2017 i København, Danmark.
Vis mere

’Ingen respekt for kvinder’

  • Katarina Yala 17 år, fra Nueva Suyapa

»Honduranske mænd mener, at de har ret til at slå kvinder, og at kvinder ikke må slå tilbage. Derfor skal en kvinde passe på sig selv, for ingen andre gør det. Der er ikke respekt for kvinder i Honduras.

Den perfekte kvinde er én, som bærer Gud i sit hjerte, er stærk og modig for at kunne klare alle de udfordringer, man har i et kvindeliv. Men kvinder skal også være forsigtige, for ellers overtager mændene deres krop.

Jeg er stadigvæk jomfru. Drenge må gerne have sex tidligt, men piger skal helst passe på og vente, så de kan blive gift. Det gør jeg. Hvis en pige bliver gravid, må hun ikke få en abort. Hun skal tage konsekvensen og få barnet.«

Billeder af Dolls Clan til projekt om pigers rettigheder i Honduras. Fotograferet fredag d. 6. oktober 2017 i Tegucigalpa, Honduras.
Billeder af Dolls Clan til projekt om pigers rettigheder i Honduras. Fotograferet fredag d. 6. oktober 2017 i Tegucigalpa, Honduras.
Vis mere

’Mænd er mere værd end kvinder’

  • Mayki Graff 23 år, fra Tegucigalpa

»Vores kultur er gennemsyret af ’el machismo’: Idéen om, at mænd er mere værd end kvinder, at de ejer kvinder og har ret til at slå kvinder ihjel.

Jeg er rapper og graffitikunstner, og jeg forsøger ikke kun at ændre mænds mandschauvinistiske tankegang, men også at forandre unge kvinders mentalitet gennem mine raptekster og få dem til at indse, at de har ret til at leve et frit liv.

Mit budskab til det honduranske samfund er, at vold og mord på kvinder skal stoppe, at kvinder har ret til abort og til at opføre og klæde sig, som de vil.

Mine tekster vækker opsigt blandt yngre honduranere. Rapmusik er ikke bare for hårde mænd eller bandemedlemmer, men også for stærke kvindelige frihedskæmpere.«

Billeder af Dolls Clan til projekt om pigers rettigheder i Honduras. Fotograferet fredag d. 6. oktober 2017 i Tegucigalpa, Honduras.
Billeder af Dolls Clan til projekt om pigers rettigheder i Honduras. Fotograferet fredag d. 6. oktober 2017 i Tegucigalpa, Honduras.
Vis mere

’Kvinder bliver kaldt ludere’

  • Suam Fonseca 20 år, fra Tegucigalpa

»Folk har en idé, om at latinamerikanske kvinder er seksuelt frigjorte og kan gå klædt og opføre sig, som de vil.

Det er en kliché. Virkeligheden er en anden. Kvinder, der går alene på gaden eller har afslørende tøj på, bliver i Honduras stigmatiserede og chikanerede af mænd og kaldt nemme og promiskuøse ludere. Man skal helst være ordentligt tildækket. Det er farligt at bevæge sig rundt i byen som kvinde.

Når jeg går til koncert eller maler graffiti, kan jeg lide at klæde mig flot på. Min veninde Mayki Graff og jeg går i korte nederdele og med meget makeup. Vi fejrer, at vi er kvinder, på vores måde. Det er en del af vores protest – mod samfundet og systemet.«