Det, der begyndte som en almindelig patrulje, endte for en række danske soldater som en kamp for at holde sig i live, mens skuddene fra Taleban fløj om ørerne på dem og kom tættere og tættere på.
Peter Max Holm var med den dag på patrulje i Spin Masjed i Afghanistan i maj 2009. Sammen med andre fra hold syv fortæller han om den dramatiske situation og viser billeder optaget fra hans eget kamera i den nye dokumentarserie ‘Min krig’.
Alt gik ellers, som det plejede den dag i maj. Patruljen skulle bare overstås, så mændene kunne komme tilbage til frokost i lejren. Men pludselig bliver de beskudt. Ikke bare tilfældige skudsalver, som de før havde mødt, men målrettede skud, der kommer meget tæt på.
- Det var et område, vi havde gået i før, så den dag havde jeg ikke forestillet mig, vi ville blive skudt på. I starten ved jeg ikke helt, hvad der sker, men agerer bare efter de andre. Jeg løber op til en lang mur og kan høre skuddene, der fiser lige hen over hovedet på os. Normalt skyder de (Taleban, red.) bare og løber, men her bliver de ved, fortæller Peter Max Holm, der den dag selv løb rundt med hjelmkameraet tændt.
Alvoren går langsomt op for soldaterne. De er havnet i netop den situation, de så mange gange har fået at vide, at de for alt i verden skal undgå. Fanget på en åben mark, beskudt alle steder fra.
- Lige så snart en af os rykker, bliver der skudt mod ham, De kan hele tiden se os, men vi kan ikke se dem. Det var den usynlige fjende, siger Holm.
Den frygtede melding tikker ind. Soldaterne er omringet af Taleban. .
- Den melding havde vi aldrig hørt før, mindes Peter Max Holm.
- Aldrig nogensinde.
De danske soldater er ved at løbe tør for ammunition, og midt i det hele svigter geværerne.
- Hvor bliver støtten af? Hvornår kommer de fucking fly, bliver der råbt.
- Alt ramlede bare sammen. Normalt havde jeg otte-ti magasiner med, men vi var jo ikke så tungt pakkede den dag, så jeg havde måske kun seks-syv med. Man når jo at tænke ‘hvad fanden gør vi, når der er en, der bliver ramt. Hvis vi skal rykke på nogen, og de skyder så godt, som de gør, siger Peter Max Holm, der pludselig ser en af Taleban-skytterne ved en husmur samt et mundingsglimt fra et gevær bare 50 meter væk.
- De havde modet til at komme helt tæt på. Der tænkte jeg, at de alligevel ville gå langt for at slå os ihjel, siger han.
En 50-100 meter væk fra hvor Peter Max Holm befinder sig, sidder Lasse Hansen. Han har en håndgranat, og det er blevet besluttet, at Lasse Hansen skal kaste den over mod Taleban-skytterne. Men for at komme tæt nok på, er han nødt til at løbe ud i krydsilden og kaste granaten.
- Jeg tænker, har han virkelig tænkt sig at gøre det? Jeg kan ikke se, at han kaster, men jeg ved, at han er løbet, og jeg ved, at der bliver skudt. Så bliver der råbt ‘støt, støt’. Derfra ser jeg ikke rigtig noget, for der koncentrerer jeg mig bare om at skyde, siger Peter Max Holm.
I dokumentaren ‘Min krig’ fortæller Lasse Hansen, at det faktisk ikke er meget, han husker, før han igen lægger sig ned bag muren efter at have kastet håndgranaten. Kun et par skudhuller i hans bukser vidner om, hvad han udsatte sig selv for.
Oplevelserne sidder stadig i ham, forklarer han i filmen.
- Min mor sagde til mig, lige da jeg kom hjem, at jeg ikke havde noget glimt i øjet længere. Mit blik var blevet helt mat. Det var optaget af alt muligt andet, der foregik inde i hovedet i stedet for det, der foregik foran øjnene på mig, siger han og understreger, at han dog ikke fortryder.
Selv hvis han havde fået valget, ville han ikke være blevet hjemme i stedet for at tage til Afghanistan.
- Men jeg troede ikke, at det var noget, der ville påvirke mig i den udstrækning, det har gjort, at det har haft så mange psykiske konsekvenser, som det har haft. At jeg nu næsten fire et halvt år efter stadig har mareridt, næsten hver nat, det havde jeg ikke forventet, det er rigtig, rigtig hårdt. Det er helt vildt hårdt, siger Lasse Hansen.
Hold syv kom hjem fra Afghanistan i august 2009. For Peter Max Holm fylder tiden som udsendt stadig meget. Det er tre år siden, han forlod forsvaret, og han er i dag i gang med at læse ernæring - og sundhed på professionshøjskolen i Aarhus. Han fortryder heller ikke, at han tog af sted, da han var 22 år.
- Den personlige udvikling og de menneskelige kompetencer, jeg har fået, det vil jeg ikke være foruden. Min identitet er jo bygget op på, at jeg har været i Afghanistan, siger han.
'Min krig' sendes mandag aften kl 21.30 på DR3.
Se også:
Danske soldaters rystende video fra frontlinjen: - Hvis jeg kunne ville jeg have sat mig ned og grædt
