Genoplev dagens retsmøde minut for minut i LIVE-bloggen i bunden af artiklen.

Jens Falkenberg, som har bygget ubåden Nautilus sammen med Peter Madsen, er målløs over den dramatiske udvikling i sagen, som kom frem under tirsdagens retsmøde i Københavns Byret.

Her stod det klart, at politiet har fundet filmoptagelser af ægte henrettelser på kvinder på Peter Madsens computer.

LÆS OGSÅ: Juraprofessor: Drabsvideoer belaster Peter Madsens sag

Den kendte ubåds- og raketbygger Peter Madsen er mistænkt for at have dræbt den svenske kvindelige journalist Kim Wall ombord på ubåden Nautilus om aftenen eller natten mellem 10. og 11. august. Han påstår selv, at Kim Wall døde ved en ulykke ombord på båden.

»Jeg er chokeret. Det er jeg. Det er rædselsfuldt, hvis Peter har været til sådan noget,« siger Jens Falkenberg, som inden Kim Wall døde, var en af Peter Madsens nærmeste venner.

Peter Madsen forklarede selv i retten, at hans computer havde været frit tilgængelig på hans værksted og at flere andre havde brugt den. Blandt andet havde en praktikant 'praktisk taget' boet på værkstedet, sagde Peter Madsen på retsmødet.

LÆS OGSÅ: Anklager om nye beviser mod Peter Madsen: Der er nogle meget alvorlige videoer

»Jeg skulle måske tilføje, at der også er nogle af de mennesker, som har viden, og som har udtrykt interesse for de emner,« sagde Peter Madsen.

Jens Falkenberg kendte intet til indholdet af Peter Madsens computer, men forklarer også, at han ikke anede, hvem der ejede hvilken computer.

LÆS OGSÅ: Peter Madsen havde videoer med drab på kvinder på sin computer

»Jeg er målløs. Det er helt nyt for mig. Jeg kendte intet til det,« siger Jens Falkenberg.

Han ønsker ikke at udtale sig yderligere om dagens retsmøde.

Genoplev tirsdagens retsmøde i LIVE-bloggen herunder:

 

SMS

Hitter på Facebook