Fotoalbum: Pernille Schrøder, der er aktuel i Nykøbing F-revyen, voksede op med en ung, smart mor og lignede de første år en dreng med sin korte Twiggy-frisure. Hun vidste tidligt, at hun enten ville være skuespiller eller Birthe Kjær.
1.Mor var altid smart
Min mor Lotte var kun 20, da hun fik mig, så jeg var velsignet med en ung og frisk mor. Hun gik i lære som skrædder som 16-årig og var altid skidesmart. Jeg syntes, det var pinligt til skolesammenkomster på Helsinge Skole, at hun havde højt hår i hotpants og med lange plasticstøvler, ligesom Lene Bro fra Folketinget eller kvinderne i Peter Sellers film. Hvorfor kunne hun ikke bare være en tyk mor med en blomstret kjole?. Min mor, som havde egen butik i Helsinge, hvor hun syede tøj og solgte metervarer, var også sjov. Det er fra hende, jeg har min humoristiske tilgang til mange ting, og hun har været ophavsdame til rigtig mange sjove bon-ord i familien f.eks. var der en overgang, hvor alle hendes veninder kom blafrende og sagde: »Hej, nu er jeg blevet farmor eller mormor«. Når min mor talte om det, sagde hun: »Så skulle jeg stå der og skide i begejstringens bukser på grund af hendes lille barnebarn.«
2. Alle troede, jeg var en dreng
Det er mig til venstre. Alle troede jeg var en dreng, fordi jeg havde det tynde, pjuskede ærgerlige hår, og da min mor var med på moden, sørgede hun for, at jeg blev klippet som Twiggy. Når jeg skulle løbe ærinder for min mor, sagde de altid: Og hvad siger den lille fyr så? Da vi skulle til fotograf os tre børn, der var kommet til byen fra Aarhus, spurgte fotografen Søren Multi: »Skal vi tage drengene først?«. Da blev jeg så ked af det, at jeg sagde, at nu ville jeg kun gå i kjole. Det er min lillesøster Rikke i midten af billedet, i dag er hun sosu-assistent, et job som hun brænder for. Og min bror Peter er uddannet automekaniker, og er i dag blevet god til at indrette og lave mange smukke ting i genbrugsmaterialer. Han ville være god i et par af de evindelige boligprogrammer på tv.
3. Sammen med Grinni
Her var vi - min bror Peter, der gik i første klasse - og jeg på en heldagstur til København og i Zoologisk Have med den lokale avis UgePosten. Det var noget af en begivenhed at komme dertil, og her var vi sammen med chimpansen Grinni, der var zoos maskot
4. Hellere Ibiza end konfirmationsfest
Da jeg var 13 og var blevet konfirmeret, tog vi til Ibiza i stedet for at holde en konfirmationsfest, for hele familien boede i Jylland. Mine forældre syntes, det kunne være sjovt, hvis vi tog hele familien af sted til sådan noget, som hed Ibiza. Det var meget hyggeligt, og vi følte os meget privilegerede, for dengang var det noget specielt. Og her var jeg til æselridning.
5. Det stank ad h. til
Her var jeg blevet permanentet – det stank ad h. til og foregik ovre i naboens køkken. Man sad der en halv dag, mens de voksne drak kaffe, med ruller i håret, og det gjorde rigtigt ondt. Med hensyn til kærester var jeg en latebloomer – jeg var 15-16 år, før jeg begyndte at holde i hånd med nogen. Den første kæreste hed Per, og han kørte Puch 3 gears knallert og var som skåret ud af skabelonen: Han havde kort cowboyjakke og en orange stålbørste i lommen, som han friserede sit lange hår med. Det var ren Vil du se min smukke navle. Når vi skulle i biffen, skulle vi sidde på de bagerste rækker og se f.eks.. Convoy, og der var jeg nødt til at sidde på hans styrthjelm, fordi jeg var så lille, at jeg ikke kunne se noget.
6. Gad ikke skolen
Efter niende klasse begyndte jeg at gøre oprør. Jeg gad ikke gå i skole, for jeg vidste nemlig, at jeg ville være enten skuespiller eller Birthe Kjær. Skolehalløjet skulle bare overstås og derfor begyndte jeg på et-årig EFG i Hillerød. Men det var jo uhyrlig kedeligt at sidde og skrive tyske handelsbreve på maskine, og derfor begyndte jeg i stedet at arbejde i en grillbar – Texas Burger på fuld tid. Og jeg flyttede hjemmefra og fik min første lille lejlighed i Helsinge. Da jeg stod dér og solgte burgere, kom min gamle klasselærer fra folkeskolen forbi en dag og sagde: Hvad fanden laver du her? Med det gode hoved synes jeg, du skal gå i gymnasiet. Det gjorde jeg, og fik tre år, hvor jeg tullede meget rundt og kørte til kanten fraværsmæssigt, fordi jeg allerede lavede meget teater og sang. Sådan fik jeg en hæderlig eksamen og en smule almen dannelse.
7. Mikrofon og krøllejern
Jeg var i fem år sprechstallmeister i Helsinges Cirkus Kanutski, og der lærte jeg virkelig at stå med både en mikrofon og et krøllejern.
8. I gymnasiet med Lars Løkke
Da jeg gik i gymnasiet, kom jeg til at lære Lars Løkke at kende, han gik et år over mig og var tit med, hvis man ville lave fis til koncerter og morgensamlinger. Der var Lars langt fremme i skoene – udover at han jo var formand for elevrådet. På et tidspunkt lavede han og jeg samt nogle andre en åndssvag julekabaret, hvor vi gjorde grin med Juletestamentet. Lars Løkke havde desuden oprettet sit eget parti, som hed det underlige ‘Gauger’. Jeg mødte ham igen i 1995, da jeg var skuespiller på Græsted Revyen, mens Lars Løkke slog sine folder som amtsborgmester i Frederiksborg. Han kom gerne og fik en kold bajer med os efter revyen. Da Nykøbing F-revyen skulle spille i Holstebro, overtog jeg Ditte Gråbølls rolle, men jeg kunne ikke parodiere Ritt Bjerregaard, som hun kan, og derfor spillede jeg i stedet en lille, tyk Lars Løkke. Det har grebet om sig, og nu optræder jeg jævnligt som Lars Løkke til møder og nu i år i Nykøbing F-revyen. Jeg har jo kigget og analyseret ham meget, og han har ikke særlig mange karakteristika. Han taler velovervejet, pænt langsomt og understreger med en hånd hele tiden. Først adresserer han til venstre med en hånd, der skærer gennem luften som en kniv, og det gentager han, når han drejer sit ansigt mod højre og adresserer med højre hånd. Nok noget han har lært på et kursus.
9. Bjørn Ulväus ville smalltalke
Jeg var stor Abbafan og kunne alle sangene dengang, jeg var ti år, og Abba havde vundet i grandprix med Waterloo i 1974. Jeg var også vild med deres satinbukser. Musicalen Mama Mia spillede i København i 2010 og 11, og når det er så store internationale produktioner, bliver man ikke hyret, fordi man eventuelt er et godt navn på plakaten. Man går simpelthen til audition og synger for, og så vurderer folkene fra England, om de synes, man er rollen. Der får den rette jobbet. Her et billede fra det kæmpestore pressemøde på Nimb, hvor det blev afsløret, at jeg skulle spille en af de tre hovedroller. Da vi gik ude bagved i garderoberne og klædte om, stod der pludselig en lillebitte mand bagved mig, der talte på svensk, han spurgte om jeg ikke også syntes, det var svært at holde balancen i de der høje glimmerstøvler, og så vendte jeg mig om, og det var guddødemig Bjørn Ulväus – så blev man jo lidt starstruck, når man nu har beundret ham, siden man var ti år. Han var en meget hyggelig, lidt genert mand, der gerne bare ville smalltalke.
