Pernille Ørskov drømte allerede som barn om at blive advokat. Trods en karriere, der kørte derudad, opdagede hun som voksen, at love og regler ikke var nok for hende. I dag tyder hun stjerner og lægger horoskoper ved siden af paragrafferne

Pernille Ørskov har altid elsket at gå i skole. Hun var ikke mere end 10-11 år gammel, da hun vidste, at hun ville læse jura, for hun elskede at sidde ‘på sin flade’ og læse, og der var ikke noget bedre end at sætte sig ind store mængder stof, analysere og finde hullerne i osten– en uvurderlig evne som jurist.

Kombinationen af at tilegne sig viden og bruge den til at hjælpe andre mennesker tiltalte hende. Allerede mens hun studerede, fik hun job på et advokatkontor – og det gjorde ikke hendes ambitioner mindre. Tværtimod var der noget dragende ved den verden, hun fik indblik i, hvor status og penge var selvfølgelige. Klienterne ‘var noget’, og Pernille Ørskov lægger ikke skjul på, at det element var dragende for en ung pige, der var vokset op i et miljø uden kendisfaktor og med langt mindre økonomisk råderum.

Arbejdsomt knoklede hun med studierne og fik gode karakterer – og indsatsen bar frugt, for hun fik job, så snart den sidste eksamen var i hus.

Arbejdet bestod i at rådgive erhvervskunder om kontrakter, men ret hurtigt ydede hun også juridisk bistand i forbindelse med køb og salg af virksomheder i både mio.- og mia.-klassen.

»Det var utrolig spændende at være med til at sætte mit fingeraftryk på store virksomhedshandler. Samtidig skal man ikke undervurdere den label, man uvilkårligt får som advokat. Det er et job, der er forbundet med status og autoritet, og det giver dig en position i den øvre del af samfundet. Måske har det ubevidst også tændt noget i mig og været en drivkraft. Jeg var meget fokuseret og optaget af at blive den dygtigste til det, jeg lavede,« konstaterer Pernille Ørskov.

Hendes mål var at blive partner i et advokatfirma – men hendes værdier ændrede sig.

I dag driver hun sin egen lille advokatvirksomhed fra den ene stue i sin lejlighed. Stukloftet og fyrretræsplankerne i gulvet står i skærende kontrast til de glasfacader, hun tidligere færdedes bag. At hun ved siden af lovbøgerne blogger om astrologi og spiritualitet og lægger horoskoper for folk, havde hun ikke i sin vildeste fantasi forestillet sig, dengang hun for 15 år siden kunne skrive cand.jur. på visitkortet og var klar til at erobre verden.

Pernille Ørskov mener, at vi har fjernet åndeligheden fra vores liv. At logikken og vores hoveder styrer for meget i stedet for hjertet og følelserne.

Ifølge hende er der masser at hente i den spirituelle verden, hvis vi er åbne for det.

»Astrologien kan give en dybere forståelse af, hvem vi hver især er, hvad der nærer os og gør os glade. Samtidig giver den os redskaberne til, hvordan vi kan gøre tingene på en ny måde, med større autenticitet og integritet. Jeg har bl.a. lært, at jeg skal stoppe med at tillægge andre så stor autoritet, men i stedet finde autoriteten i mig selv og følge det, der føles rigtigt for mig.«

Men det har taget tid at nå til den erkendelse,

Advokat og atrolog, Pernille ÔøΩrskov, tirsdag den 3. april 2018.
Advokat og atrolog, Pernille ÔøΩrskov, tirsdag den 3. april 2018.
Vis mere

I gang med arbejdet

Allerede som 24-årig var Pernille Ørskov færdiguddannet. Når hun så sig omkring, var hendes jævnaldrende et helt andet sted. Nogle rejste verden tynd eller sprang mellem forskellige studier uden at kunne finde den rette hylde, mens Pernille Ørskov var anderledes målrettet. I 2006 blev hun ansat i advokatfirmaet Lund Elmer Sandager som kontraktadvokat med særligt fokus på engelske kontrakter.

»Jeg havde læst i udlandet, var god til engelsk, og havde mange udenlandske kunder. Det var mit drømmejob, og jeg trivedes med det høje faglige niveau.«

På det tidspunkt tænkte hun ikke nærmere over, om der kunne være andre måder at skrue sit arbejdsliv sammen på, men det ændrede sig, da hun blev mor.

»Der skete et skift. Jeg kunne mærke, at noget var forandret. Noget begyndte at vågne indeni, uden at jeg kunne sætte ord på, hvad det var. Men jeg gik med en skurrende fornemmelse.«

Pernille Ørskov famlede i blinde. I stedet for at skrue tempoet ned skruede hun op, tog en mini-mba ved siden af jobbet og forsøgte at finde løsningen ved at dygtiggøre sig yderligere. Hun fik sin første bestyrelsespost, men det skabte ikke ligefrem balance i tingene.

Hun mindes et telefonmøde klokken to om natten, hvor hun sad med sin søn på skødet, mens hun talte. Når hun ser tilbage på den periode, må hun spørge sig selv, hvorfor hun prioriterede, som hun gjorde.

»Det var så ubehageligt. Jeg følte et kæmpepres, for hvad var det for en situation, jeg havde bragt mig selv i, hvor jeg var nødt til at sidde og tale i telefon midt om natten,« spørger Pernille Ørskov.

Hun mærkede modsatrettede følelser slås indeni, og da hun og hendes daværende mand blev skilt et år efter, at Pernille Ørskov var kommet tilbage fra barsel, blev det endnu sværere at få enderne til at mødes – særligt i de uger, hvor hun havde sin søn. Jævnligt stod hun i dilemmaet om, hvorvidt hun kunne nå at hente eller skulle have fat i mormor.

Advokat og atrolog, Pernille ÔøΩrskov, tirsdag den 3. april 2018.
Advokat og atrolog, Pernille ÔøΩrskov, tirsdag den 3. april 2018.
Vis mere

Lyttede ikke

Hun har altid elsket at rejse, men selvom hun prioriterede at tage på ferie i udlandet med sin søn, kunne hun ikke gøre det uden at tjekke mail undervejs – og uden at der var noget, der skulle indhentes, når hun kom hjem.

»Det ER tidskrævende at være karriereadvokat, og det er svært at flekse ind og ud, da arbejdet tilrettelægges efter kundernes behov,« siger hun.

Selvom hendes arbejdsplads var forstående, og selvom hun fik så meget arbejde fra hånden som overhovedet muligt, når hun ikke havde sin søn, kunne hun ikke helt undgå mail, der skulle besvares efter klokken 18. Særligt én samtale står soleklar i erindringen. Hun talte i telefon med en kollega, da hendes søn, kom ind for at sige noget til hende.

»Jeg hørte slet ikke på ham, men stod bare og sagde ‘schh’ for at få ham til at være stille. Han blev så frustreret, at han sparkede mig over benet. Da vågnede jeg op.«

Det blev et vendepunkt, da hun bagefter sad med sin femårige søn på gulvtæppet og græd, mens det eneste, hun kunne sige, var ‘undskyld’.

»Jeg følte slet ikke, det var mig at opføre sig sådan, og da stod det klart, at jeg havde navigeret efter noget, der i bund og grund ikke var mig.«

Pernille Ørskov var forvirret, for hun havde jo opnået alt det, hun gerne ville, og alligevel føltes det helt forkert.

»Tanken om, at det var jobbet, den var gal med, havde strejfet mig, men jeg havde ikke for alvor lyttet indad.«

Hun vendte sine tanker med veninderne, der spurgte, hvorfor hun ikke tog konsekvensen og sagde op – for havde hun ikke selv sagt, at hun havde en stor opsparing og ville kunne klare sig økonomisk et godt stykke tid?

Men tanken om et så drastisk kursskifte stred voldsomt mod Pernille Ørskovs normer. ‘Regelrette Pernille’ og ‘Styr på tingene Pernille’ havde virkelig fået noget at tænke over. For allerinderst inde kunne hun mærke lettelsen, når hun legede med tanken om at stå af ræset.

»Jeg kæmpede med mine gamle overbevisninger om, hvordan mit liv skulle se ud. Uanset hvordan jeg vendte og drejede det, føltes det forkert at stoppe med at arbejde. Det føltes som at give op.«

Hun havde kæmpet sig igennem en lang uddannelse, fået barn og insisteret på, at rollen som mor sagtens kunne forenes med at gøre karriere, og siden, at rollen som fraskilt delemor også sagtens kunne forenes med at gøre karriere. Hun var beviset på, at det var sandt, for hun stod for at blive forfremmet til juniorpartner – og så stod hun dér og vaklede og overvejede at springe i målet ... men gnisten var simpelthen væk. For første gang nogensinde tog hun sig i at tænke, at godt nok var der masser af prestige i at blive juniorpartner, men i bund og grund ville det bare betyde, at hun skulle omsætte for endnu mere og løbe endnu hurtigere.

Advokat og atrolog, Pernille ÔøΩrskov, tirsdag den 3. april 2018.
Advokat og atrolog, Pernille ÔøΩrskov, tirsdag den 3. april 2018.
Vis mere

Tid til at stoppe

»Udadtil fremstod det hele flot og perfekt, men jeg var kommet for langt væk fra mig selv.«

For første gang var hun ligeglad med, hvordan det ville påvirke hendes cv at stå af ræset – og da hun havde truffet dén beslutning, var der ikke andet at gøre end at ‘eksekvere’.

Hendes kolleger troede, hun var blevet sindssyg, da hun mødte på arbejde med ordene: ‘Jeg tror, vi stopper her’. I deres ører lød det hovedløst, og de bad hende gen-overveje beslutningen. Det gik hun med til, men det var mavefornemmelsen, der sejrede, da hun holdt fast og valgte at sige farvel og tak.

Midt i juli i 2014 stoppede hun. Da hun trådte ind i sin lejlighed efter sidste arbejdsdag på kontoret på Kalvebod Brygge, faldt hun fuldstændig sammen. Nu behøvede hun ikke længere at bide tænderne sammen og holde det høje tempo.

I de første mange dage lå hun det meste af tiden i sin seng, var helt udmattet – og trist. Følelserne vældede op i hende, og selvom hun følte sig afklaret, røg hun ud i en eksistentiel krise, for når hun, der altid havde været enormt effektiv og produktiv, ikke længere var det, hvad var hun så?

»’Hvem er jeg, når jeg bare er, og det hele ikke handler om ‘to do’ lister og at sende mail’. Det var noget af det, jeg spurgte mig selv om,« fortæller Pernille Ørskov.

Når hun mødte folk på gaden, var det første spørgsmål ofte, om det gik godt, og om hun havde travlt. Når hun svarede nej, fik folk ofte et lettere bekymret udtryk i ansigtet, og det gik op for hende, i hvor høj grad travlhed er blevet et succesparameter, vi måler hinanden ud fra. For hende gav det dog god mening ikke at hænge i en klokkestreng, for en helt ny ro sænkede sig over hendes lille familie – udadtil havde hun vist overskud, men indadtil havde der været underskud, og det føltes rart ikke at være tvunget til at ræse af sted. I hendes og hendes søns nye hverdag var det helt legalt at tage en fridag fra børnehaven og blive i nattøjet, for Pernille Ørskov skulle ikke præstere – og hun tog sig selv i at tænke, om det var sådan, det føltes at leve.

Det var skønt, den dag hendes søn sagde, at nu gad han altså ikke blive hentet tidligt mere, og hun med god samvittighed kunne begynde at rette blikket mod sit fremtidige arbejdsliv.

Advokat og atrolog, Pernille ÔøΩrskov, tirsdag den 3. april 2018.
Advokat og atrolog, Pernille ÔøΩrskov, tirsdag den 3. april 2018.
Vis mere

Fremtid i stjernerne

Det havde hun indtil da ikke gjort sig særlig mange tanker om, men havde stolet på, at det nok skulle lykkes at finde på noget.

I begyndelsen havde hun en freelance-aftale med sin tidligere arbejdsplads, men i 2014 stiftede hun sin egen virksomhed. Det gav en kæmpe frihed ikke at skulle møde ind hver morgen i nystrøget skjorte og rapportere til ti chefer. Godt nok havde hun ikke lyst til at vende tilbage til den traditionelle advokatbranche, men lysten til at hjælpe folk har hun stadig. Hendes tidligere kunder var iværksættere, og de fulgte i høj grad med til hendes nye hjemmekontor.

Udover sin advokatforretning har hun siden udgivet en astrologiblog og tilbyder astrologiske sessioner. Interessen for astrologi, som hun har haft i mange år, har givet hende selv styrken til at vælge en ny vej.

»I lang tid følte jeg, at det var skamfuldt at interessere sig for astrologi, på linje med at læse sladder eller være vild med at spille på kasino,« siger Pernille Ørskov, der dog kun er blevet endnu mere interesseret i emnet, efter hun fik tid til at fordybe sig i astrologien – og begyndte at se den som et interessant ‘forklaringsværktøj’.

»Når jeg oplevede udfordringer eller svære situationer, som jeg gerne ville forstå meningen med eller læringen i, kunne jeg i astrologien finde forklaringer, se en sammenhæng og blive klogere på mig selv og mine følelser. Astrologien er et værktøj til personlig udvikling, du kan bruge her og nu. Den kræver ikke et utal af timelange sessioner, hvor vi skal tilbage til forklaringer som: ’Måske lå jeg forkert i vuggen’. Astrologien giver en mulighed for at få en dyb indsigt i sig selv og værktøjerne til at ændre det, der ikke fungerer.«