Erhvervsmanden Jesper ‘Kasi’ Nielsen får uventet hjælp i krigen mod Skat, der vil tvinge Jesper Nielsen, hans mor og søster til at betale et tre-cifret millionbeløb i ekstra skat.
Jesper ‘Kasi’ Nielsen og hans virksomheder brugte i årene 2007-2009 op imod 250 millioner kroner på sponsorstøtte til fodboldklubben Brøndby IF, håndboldklubben København AG og en tysk håndboldklub.
Jesper ‘Kasi’ Nielsen lod sine virksomheder betale den omfattende sponsorstøtte, men Skat mener, at sponsoraterne alene skete i privat interesse, fordi Jesper ‘Kasi’ Nielsen er sportsnørd - derfor kunne Kasi-virksomhederne ikke fratrække udgiften i skat, ligesom Jesper ‘Kasi’ Nielsen og hans familie ifølge Skat skal beskattes personligt af sponsoraterne, idet han så har ladet sine virksomheder betale en privat udgift. Og det har fået skattekravet mod Kasi, hans virksomheder og familie til at eksplodere.
Ole Palmå, der er tidligere direktør i Brøndby IF og klubbens tidligere formand, Per Bjerregaard, har imidlertid nu i to skriftlige erklæringer, der netop er fremsendt til skattemyndighederne, bekræftet Jesper ‘Kasi’ Nielsens påstande om, at sponsoratet alene skete i Kasi-virksomhedernes interesse.
Skat har i en portrætbog om Jesper ‘Kasi’ Nielsen fundet påstande om, at Jesper ‘Kasi’ Nielsen ønskede at give millioner i sponsorstøtte i håb om at ‘købe’ sig til en formandspost i klubben og fordi han med sin baggrund på den københavnske vestegn have en særlig kærlighed til Brøndby, men det afviser tidligere formand Per Bjerregaard: Han skriver i sin erklæring, at sponsoraftalen alene ‘har været af forretningsmæssig karakter’ og der var, siger Bjerregaard, ingen ‘tanker eller drøftelser’ om at Jesper ‘Kasi’ Nielsen eller andre familiemedlemmer skulle have poster i Brøndby, da aftalen blev indgået.
Det blev først diskuteret i foråret 2009, to år efter aftalen blev indgået, og da kun hvis Jesper ‘Kasi’ Nielsen blev medejer af Brøndby. Tidligere direktør Ole Palmå bekræfter oplysningerne og siger, at Kasi-sponsoratet kun havde erhvervsmæssige formål: Kasi-firmaet ønskede at ‘tiltrække nye mærkevarer til porteføljen’, virksomheden havde svært ved at tiltrække kvalificerede medarbejdere og ‘ønsket fra Kasi-ledelsen var derfor hurtigt at skabe kendskab til virksomheden som en attraktiv og sympatisk arbejdsplads”, ligesom formålet med sponsoreringen var ‘at få så meget eksponering og medieopmærksomhed, at firmaet ville blive landskendt meget hurtigt.’
Kasi-familiens skatteadvokat, Martin Bekker Henrichsen fra firmaet Skatteadvokaterne i Hellerup, siger:
- Skats påstande om, at sponsoraterne alene er indgået af private årsager er med disse erklæringer fuldstændigt tilbagevist. Skat har truffet forkerte afgørelser på et forkert grundlag. Formålet med sponsoraterne var ikke at blive formand eller bestyrelsesmedlem for Brøndby, som Skat hævder. Drøftelserne herom kom først på tale flere år efter sponsoraterne blev indgået. Og det er forholdene på aftaletidspunktet - altså da sponsoraterne blev indgået - der er det afgørende for fradragsretten, siger han:
- Det er oplagt, at sponsoraterne har gavnet firmaet. Det har givet en kæmpe eksponering af virksomheden, og det er åbenbart, at det ikke ville være sket, hvis det ikke var for de her sponsorater.
Han støttes af Bertel Rasmussen Advokater i København, der har specialiseret sig i netop sportsret, herunder reglerne for sportssponsorater:
- Med mindre Skat konkret kan bevise, at Jesper 'Kasi' Nielsen direkte har forsøgt at købe sig til en formandspost ved at yde et stort sponsorat, så har Skat en dårlig sag, og det vurderer jeg er tilfældet her. Der er en meget tung bevisbyrde. Kig dig rundt omkring i landet: Store og små sportsklubber har bestyrelser, hvor lokale sponsorer er formænd eller sidder i bestyrelserne. Det er der intet usædvanligt i. Og hvis Jesper Kasi Nielsen ønskede at blive direktør eller formand, havde det nok være billigere købe 20.000 aktier og så få posten på den måde, siger Adam Ringsby-Brandt, advokat og partner i firmaet:
- Jeg synes synes sagen står fornuftigt for Jesper 'Kasi' Nielsen. Argumenterne om, at sponsoratet skete for at gøre firmaet kendt, brande det til samarbejdspartnere som en seriøs virksomhed, forberede en mulig børsnotering og gøre det muligt at rekruttere kvalificeret personale er altsammen fuldstændigt lovlige erhvervsmæssige formål, der taler for, at sponsoratet skete i virksomhedens interesse, ikke Kasi-familiens personlige interesse, fortsætter han.
Én af Danmarks kyndigste skatteretseksperter, professor i skatteret ved Aarhus Universitet, Jan Pedersen, ser dog - erklæringerne til trods - anderledes på sagen.
Han siger, det er ‘op ad bakke’ for Jesper ‘Kasi’ Nielsen at vinde disse skattesager, og hans vurdering er, at Skat har ‘den bedste sag.’
- Der er to centrale spørgsmål, siger Jan Pedersen:
- For det første. Kan Kasi-virksomheden trække de betydelige sponsorudgifter fra skat. Det mener jeg ikke. Skats primære indvending - at en stor reklameudgift afholdt i Danmark næppe kan hjælpe et firma, der sælger smykker i Tyskland - er ikke helt idiotisk. Det fremgår af reglerne, at der skal være tale om reklameudgifter; altså de penge, der investeres i sponsorater, skal føre til øget omsætning og øget salg, og det er, som jeg forstår det, ikke tilfældet, idet smykkerne primært blev solgt i via tyske datterselskaber, så der hjælper et dansk sportssponsorat ikke. Det er ikke tilstrækkeligt at hævde, at det er godt for brandingen; udgiften skal kunne føre til mere salg, siger Jan Pedersen:
- For det andet. Skal Jesper ‘Kasi’ Nielsen, hans mor og søster beskattes, fordi de, som det er Skats synspunkt, har ladet firmaet betale en privat udgift. Her er reglerne lidt anderledes; her taler man i bredere forstand om erhvervsmæssige interesser, der er således ikke et krav om, at man skal sige, at investeringen konkret skal føre til salg, men dog, at udgiften er rimelig og afholdt i firmaets interesse. Også her mener jeg, at Kasi-familien har en vanskelig sag. Det spørgsmål, man må stille, er: Ville en anden direktør, en forretningsmand, der skulle bruge sin sunde fornuft og gøre det bedste for det firma, han var direktør for, bruge 250 mio. kr. på et sportssponsorat i håb om, at det var godt for ‘brandingen.’ Jeg tror, at det er svært at overbevise Skat om, at det er tilfældet, og at udgifterne således er afholdt i virksomhedens interesse, siger Jan Pedersen.
Skat indleder om få uger tjenestemandssager mod i alt fem ansatte, der i 2011 og 2012 var involveret i behandlingen af netop Jesper ‘Kasi’ Nielsens skattesag. Familien har af Skat modtaget en stor undskyldning, fordi Skat pressede og truede familien til at indgå en frivillig aftale med Skat om million-betaling af virksomhedsskat, mod at sportssponsoraterne ikke blev beskattede. Netop det faktum, at Skat selv i en månedlang forhandling var villig til at undlade at beskatte Kasi-familien af de millionstore sponsorater af sportsklubber, ser familien som et tegn på, at Skats endelige afgørelse er tvivlsom. Derfor har familiens skatteadvokat da også overfor Skat gjort gældende, at afgørelsen er ugyldig, og at skattekravet alene af den grund skal falde bort.
Sagerne vedrørende beskatningen af Jesper ‘Kasi’ Nielsen og hans familie samt Kasi skal behandles af henholdsvis Skatteankenævnet og Landsskatteretten, men det er endnu uvist, hvornår sagerne bliver afgjort.
