Op mod 700 forskere og ph.d.-studerende har i månedsvis forgæves forlangt en uvildig undersøgelse af Københavns Universitets (KU) og navnlig rektor Ralf Hemmingsens beslutninger i de år, hvor hele Milena Penkowa-lavinen begyndte at rulle.

I starten af maj åbnede KUs bestyrelse imidlertid en kattelem, da de bad fem fremtrædende og kritiske professorer fra KU om at komme med et konkret kommissorium for en eventuel uvildig undersøgelse.

Men selv om kommissoriet allerede ligger klar, så kan det vise sig ikke at være mere værd, end det papir, det er skrevet på.

Det bekræfter lektor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, Sten Bønsing. Han mener, at kommissoriet helt basalt mangler juridisk validitet.

- Problemet for professorerne er, at de ikke rigtig har nogle regler at hænge deres arbejde op på. Eventuelle vidner har dermed ikke pligt til udtale sig. De har heller ikke pligt til at udlevere materiale eller tale sandt, så de mangler nogle helt basale retsgarantier i deres arbejde, siger Sten Bønsing.

Uvildig undersøgelse

Samme melding kommer fra professor i forvaltningsret ved CBS, Claus Haagen Jensen. Han forstår ikke, hvorfor man ikke bygger granskningen på loven fra 1999.

- Vi risikerer at få endnu en Penkowa-rapport, som ingen rigtig kærer sig om, siger Claus Haagen Jensen med henvisning til rapporten udarbejdet af selvsamme professorer tilbage i maj, hvor rektor Ralf Hemmingsen blev udpeget som syndebuk for hele Penkowa-affæren.

Bestyrelsen på KU skal på et møde 15. juni tage stilling til, om man på baggrund af kommissoriet vil iværksætte en uvildig undersøgelse. Ingen forventer dog, at dette vil ske. Dermed må de 700 forskere og ph.d.-studerende i stedet krydse fingre for, at professor Niels Høiby (LA), som er en af initiativtagerne til kommissoriet, på tirsdag får overtalt videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) til at iværksætte en uvildig undersøgelse.

Synes du, at der skal iværksættes en uvildig undersøgelse af Penkowa-sagen? Deltag i debatten herunder