Bekymrede universitetsvenner har måttet holde hemmeligt, at de stadig mødes med Milena Penkowa.

Milena Penkowa blev beskyldt og politianmeldt for at have bygget sin professorkarriere på svindel, dømt for underslæb og mistede med et fingerknips alle sine indtægter. Hendes kærlighedsliv blev krænget ud i medierne og den eliteforsker-pris, som hun fik overrakt af Helge Sander og kronprinsesse Mary, for at være en af landets dygtigste forskere, blev taget fra hende.

I månedsvis kunne man ikke åbne en avis, uden at nye forhold om Milena Penkowa blev trukket frem.

I september 2010 skrev B.T. som det første medie, at hun var tiltalt og siden blev dømt for underslæb og falsk anklage mod en studerende. Siden gik det stærkt. Tilbage stod Milena Penkowa i sin to værelses-lejlighed med sin cockerspaniel Snubbi.

- Helt konkret kan det ikke lade sig gøre bare at blive liggende i sengen. Snubbi skal jo tisse, siger Milena Penkowa, der tager B.T. med ned til smørrebrødsforretningen nede om hjørnet, hvor hun hver dag får et stykke ribbenssteg til sin cockerspaniel.

- Jeg kan ikke forestille mig, at man kan komme meget længere ned. På den ene side er det forfærdeligt at opleve. På den anden side ved jeg jo, hvad der er rigtigt og forkert – og jeg har holdt mig oppe indtil slutningen af maj på at tænke, at det skal nok komme frem, hvad der er sandt. Da Rigsrevisionen så i maj frifandt mig for et af forholdene, og det stort set ikke blev omtalt, så var det en erkendelse, der var hårdere end noget andet.

Opgivenhed

Hvordan følte du det?

- Ordet uretfærdigt slog slet ikke til. For det var forsvindende få, der skrev, at jeg ikke var værre end andre forskere. Det var den totale opgivenhed over for, om vi har et retssamfund, siger Milena Penkowa.

Kunne du gå på gaden i fred?

- Nej. Da det var allerværst, gik jeg kun ud på gaden pakket fuldstændig ind. På et tidspunkt tog jeg toget for at holde et foredrag i Aarhus. Så kommer hende, der går gennem toget med aviser, hvor jeg kunne se mig selv på forsiden på hele striben ned. Så tænkte jeg: ’Fuck, kan jeg komme af det her tog’. På det tidspunkt ventede jeg næsten det værste hele tiden, når jeg gik ud ad døren. Og man går hele tiden i en forsvarsposition. Da det så endelig klingede af, kunne jeg pludseligt gå ud ad døren bare som mig. Det var i virkeligheden hårdere, for så var jeg ikke pakket ind, siger hun.

Bekymring for selvmordFørst her mange måneder efter har hendes venner fortalt, hvad de egentligt tænkte, da medierne i foråret blev fyldt med beskyldninger om, at hun var en svindler. Flere har, ifølge Milena Penkowa, været bekymrede for, om hun ville tage sig af dage.

Dagen før B.T. interviewer Milena Penkowa, har en 45-årig betjent skudt sig i Roskilde, efter at han er blevet taget for spirituskørsel.

- Det er helt forfærdeligt. Hvor er det tragisk. Man kan sige, at folks reaktion i starten helt sikkert har været, at de forventede, at jeg gjorde noget lignende.

Altså at du tog dit liv?

- Ja.

Er det tanker, som du havde?


- Nej. Men igen: Den betjent har vidst, at han var pissefuld, da han blev taget. Jeg har på intet tidspunkt lavet det fusk, som jeg bliver anklaget for – det gør, at min situation er en anden. Jeg ved, at jeg har ikke gjort de ting, som jeg bliver beskyldt for. Og jeg bliver hængt ud, så alle tror, at det er sandhed. Ingen i den offentlige bevidsthed tænker, at der ligger ikke nogen dom og afgørelse. Men det bliver fremstillet, som om det er sandt, siger Milena Penkowa.

Har du haft en depression?


- Nej, det har jeg også selv undret mig over.

Det har været en dyr omgang for hende, at hun har mistet sit professorjob og samtidig ligget i krig med det meste af Københavns Universitet. Hun har brugt så mange penge på advokater, at hun har måttet tage lån i sin lejlighed.

- Jeg har levet uden nogen indtægt. Jeg kan sagtens leve på en sten. Sagtens. Men det kan Snubbi ikke. Hunden skal have mad. Det er også derfor, at det kan ikke blive ved på den måde, så enten må jeg sælge lejligheden, eller også skal jeg have et job, siger Milena Penkowa.

Hendes venner fra universitetsverdenen har måttet mødes med hende i hemmelighed. Så forbudt var det at kende hende.

- De må holde kæft med, at vi kender hinanden. Det er helt grotesk, at det er sådan. Der er ikke langt til Østeuropa og Sovjet-metoder her, siger Milena Penkowa.