Han måtte flygte i en robåd, mens massemorderen Anders Behring Breivik stod i vandkanten og skød efter ham og de 11 andre AUF’ere.
19-årige Patrick Piscot overlevede massakren på Utøya den 22. juli, hvor 67 unge socialdemokrater blev skudt
I dag, mere end halvandet år efter, kæmper halvdelen af de overlevende stadig med depressioner og posttraumatisk stress. Det viser en ny undersøgelse, som norske Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS) har foretaget.
Men selv om den 22. juli stadig fylder i Patrick Piscots bevidsthed, har han valgt, at han vil have det godt.
- Jeg har det rigtig godt i dag, og det er noget, jeg ligesom har tilvalgt. Jeg har det sådan, at jeg på en måde er ligeglad med massakren. Man kan, hvad man vil, og jeg har valgt, at den dag ikke skal fylde i min hverdag, og at den ikke skal fylde mine tanker. Jeg skal bare videre, siger han.
En af dem, der stadig lider af angst efter massakren, er Patricks veninde Ingrid, som han flygtede med, hånd i hånd.
Åbenhed hjalp
- For mig har det hjulpet utrolig meget at være åben om det og snakke om det. Svare alle, der spurgte mig. Jeg har sagt til Ingrid, at hun også burde prøve at komme videre, prøve at lade være at være bange og bare skide på det et øjeblik. Men folk er forskellige, og det kan hun bare ikke, fortæller Patrick Piscot, der efter sit første interview i tv fik mere end 900 tilkendegivelser fra fremmede mennesker på Facebook. Henvendelser, som han alle svarede personligt på.
- Det var ret opslidende. Men det hjalp, fortæller han.
Den 19-årige mand bor i dag i Norge med sin mor, men inden længe flytter han til Danmark for at indlede en musikkarriere. Han har forlængst indset, at massakren er noget, han må leve med hver dag. Men ondskaben, den har han sorteret fra.
Tænker på det hver dag
- Det fylder en stor del stadigvæk. Jeg tænker ikke på det hele tiden, men i hvert fald hver dag. Det behøver ikke, at være onde ting, det kan også være smilet fra en af mine døde venner. Nu er det ikke længere det negative, der fylder. Det er minderne og de glade dage.
