12 arbejdsdage i træk med aften- og nattevagter, arbejdsuger på over 55 timer og konstant stressende arbejde med ‘brandslukninger’ uden pauser.
Det var hverdag for lægerne på Svendborg Sygehus Fælles Akutmodtagelse i den periode, hvor en dansk læge begik en fejl, som i august måned udmøntede sig i en dom for 'grov pligtforsømmelse'. Lægerne oplevede at blive vagtsat 12 dage i træk eller få en enkelt fridag på 18 dage, som ellers bød på benhårde vagter henover aften og nat. Det viser et udsnit af vagtplanen fra juli måned 2013, som BT er kommet i besiddelse af.
I slutningen af august i år blev en nu 40-årig læge dømt for grov pligtforsømmelse i landsretten, fordi hun i 2013 undlod at skrive i patientjournalen, at hun havde bedt en sygeplejerske måle patientens blodsukker. Af ukendte årsager, så skete det ikke, og patienten afgik på tragisk vis ved døden. Dommen mod lægen i den såkaldte Svendborg-sag gik dog alene på, at lægen ikke havde noteret sin mundtlige ordination ned i journalen. Ikke for at være skyld i patientens død.
Men siden da har mere end 4000 danske læger udtrykt deres uforbeholdne støtte til kollegaen fra Svendborg. Lægerne mener, at dommen over lægen er helt urimelig og at hele forløbet lige så vel kunne være overgået dem selv, fordi at arbejdsforholdene er så stressende som de er på de danske hospitalsafdelinger. Der kører derfor nu en kampagne på sociale medier som Twitter og Facebook, hvor lægerne deler billeder af sig selv med teksten #detkuhaværetmig.
Læge Rikke Bak Andreasen arbejdede på afdelingen i Svendborg indtil februar 2013, som lå et halvt år inden hændelsen i Svendborg-sagen. Hun kan udmærket genkende udsnittet af den pågældende vagtplan, som en del af hendes dagligdag.
»Det var hverdag i det halve år, hvor jeg selv var på afdelingen. Min almindelige dagvagt var fra 07:30 om morgenen til 18:00. Og det var som regel brandslukning hele dagen og natten med,« siger Rikke Bak Andreasen, som i dag arbejder som uddannelseslæge i almen medicin.
»Når jeg mødte ind på akutafdelingen, så lå der meget ofte patienter på gangene. Der var meget travlt og mange patienter kom ind hele tiden og der var ikke mulighed for at øge bemandingen. Det var særligt hårdt at være helt ny og ikke føle, at du havde nogen, som kunne bakke dig op, fordi der ikke var ressourcer til den hjælp,« siger hun.
»Jeg har intet imod at have travlt og arbejde meget, men under de forhold, som jeg var ansat under i den periode, så var det med risiko for patienterne,« siger Rikke Andreasen.
Læge Iza Alfredsen arbejdede på afdelingen samtidigt med, at den dømte læge begik den fejl, som kostede hende en dom for grov pligtforsømmelse. Også hun kan genkende den hårde vagtplan.
»Da jeg kom ud over de første måneder af min ansættelse, så begyndte jeg konstant at føle mig svimmel. Lidt ligesom om, jeg var beruset. Jeg havde også hovedpine og vågnede om natten, hvor jeg var bange for, om der var noget, som jeg kunne have glemt,« forklarer Iza Aldredsen, der også i dag arbejder som praktiserende læge.
»Jeg begyndte at glemme ting derhjemme også. Jeg glemte at betale mine regninger eller jeg glemte møder, som jeg havde med folk. Jeg har også oplevet, at jeg efterlod mine bilnøgler i køleskabet,« siger Iza Alfredsen, som ikke er i tvivl om, at hendes sindstilstand påvirkede hendes arbejde.
»Jeg er ikke i tvivl om, at jeg har glemt noget, mens jeg har været på arbejde. Men der er så bare ikke sket noget alvorligt, heldigvis,« siger Iza Alfredsen.
Rikke Andreasen forklarer, at der dagligt skete fejl. Det var en del af hverdagen, fordi arbejdsforholdene var så pressede.
»Der skete fejl hver dag i større eller mindre grad. Det gjorde der. Jeg havde også ondt i maven, når jeg kørte hjem og jeg var bange for at møde på arbejde om morgenen,« siger hun.
Begge læger mener, at de arbejdsforhold, som de arbejdede under var til fare for patienternes sikkerhed. Derfor mener de også begge to, at det er urimeligt at straffe den pågældende læge, som er blevet dømt for pligtforsømmelse.
»Det kunne sagtens være sket for mig. Det er urimeligt, at hun straffes så hårdt. Det betyder også, at andre læger i højere grad vil skrive journal ud fra at have deres ryg fri. Ikke ud fra patienternes bedste,« siger Rikke Andreasen.
»Jeg mener, at læger skal kunne straffes, hvis deres behandling er dybt forkastelig. Men dette her kunne være sket for alle læger i Danmark,« siger Iza Alfredsen.
Flere stresseksperter forklarer, at det er uforsvarligt overfor patienterne, at læger arbejder under de her forhold.
»Jeg ville nødig være syg på sådan en afdeling,« siger Bo Netterstrøm, seniorforsker, Dr. med og ekspert i stress og hvordan det påvirker mennesker.
Sådan lyder hans kommentar, da BT forklarer ham, hvordan arbejdsforholdene var på den afdeling på Svendborg Sygehus, hvor en 40-årig læge begik en fejl, som kostede hende en dom for grov pligtforsømmelse.
»På den type afdelinger, der kommer en masse forskellige typer patienter ind. Der bliver hevet i dig fra mange sider og du skal have alt muligt i hovedet. Kombinerer du det med, at du skal arbejde næsten hver dag, så mister man det overskud, som du bør have,« siger han og fortsætter:
»Alle har brug for nogle dage, hvor du kobler af og tænker på noget andet. Ellers rammer det hukommelsen og det personlige overskud. Man glemmer ting og begår fejl. Den fejl, som er sket i dette tilfælde er meget forventelig,« siger han.
Han bakkes op af Solveig Wandall, psykolog og stressekspert i Stressforeningen.
»Det er ikke forsvarligt for læger, at arbejde på den måde,« siger hun.
»Det belaster de kognitive funktioner, hvis man arbejder i et hektisk miljø og ikke har udsigt til en friperiode i nær fremtid. Jeg tror desværre kun, at det er et spørgsmål om tid, før sådan en fejl her sker igen,« siger hun.
Ledelsen på Svendborg Sygehus forklarer, at de ikke torsdag havde mulighed for at undersøge de fire år gamle vagtplaner nærmere, da det vil kræve et længere varsel.
»Patientsikkerheden afhænger efter min mening mere af belastningen på selve vagten end antallet af vagter i træk. Domstolene har afsagt en kendelse og den har jeg ikke yderligere kommentarer til,« skrev Claus Vinther, ledende overlæge Svendborg Sygehus og ansvarlig for den pågældende afdeling til BT på mail i går eftermiddag.
