En passagerbus i København brød søndag aften i brand midt i København.

Det skete kort før klokken 20. Bussen på Sydhavnsplads mod Vasbygade, som blev spærret i indgående retning i forbindelse med branden.

Der var ingen passagerer i bussen, da den brød i brand. Kun chaufføren befandt sig i bussen, og han er sluppet udskadt.

Det oplyste Hovedstadens Beredskab til BT.

»Det er en turistbus, der formentlig er blevet antændt, efter de har tændt op i et varmeapparet eller noget. Det har formentlig bredt sig til taget af bussen«, fortalte operationsleder Jan Kirk Iversen fra Hovedstadens Beredskab.

Han fortalte, at der var flammer i det øverste af bussen, da brandvæsenet nåede frem. Klokken 20.15 virkede det til, at branden var blevet slukket. Bussen var dog ret høj, så brandvæsenet kunne ikke helt se op på bussens tag.

»Men vi venter lige på, at der kommer en liftbil, så vi kan kommer op og bedre se, om alt er slukket«, forklarede operationslederen.

Den brændende bus førte til, at den ene vognbane fra Sydhavnsplads mod Vasbygade blev spærret.

Klokken 21.15 lød meldingen fra Hovedstadens Beredskab, at branden var slukket, og at vejen atter er farbar.