Pensionister, der optager et nedsparingslån i friværdien, risikerer at gå glip af både ældrecheck og helbredstillæg
Landets realkreditinstitutter og banker har i stor stil markedsført såkaldte nedsparingslån til pensionister.
Hvis friværdien er høj nok, kan ældre mennesker forsøde seniorlivet ved at ‘spise af murstenene’, som det populært hedder.
Men selv om et lån i friværdien kan virke tillokkende, skal du passe på konsekvenserne, hvis du som pensionist er afhængig af offentlige ydelser.
Selv om din samlede formue teoretisk set ikke vokser ved, at du optager et lån, så gør den det nemlig på papiret, når myndighederne skal beregne, hvem der må få ældrecheck og helbredstillæg.
Og det gælder også, selv om pengene ikke står på din konto. En kreditkonto, som er blevet bevilget med sikkerhed i din boligs værdi, tæller nemlig også som likvid formue.
Så hvis du f.eks. har en kredit med et rådighedsbeløb på 100.000 kroner, så skal du være opmærksom på, at du er kommet over formuegrænsen for at få ældrecheck og helbredstillæg, der i 2017 er på 84.300 kroner.
Og det kan blive til mange penge på sigt: Over en periode på fem år kan alene ældrechecken for et ægtepar med en personlig tillægsprocent på 70 løbe op i ca. 118.300 kr. før skat.
Reglerne er blevet slået fast i flere principafgørelser fra Ankestyrelsen. Alligevel får Ældre Sagen indimellem henvendelser fra seniorer, der ikke kan forstå, hvorfor deres gæld bliver betragtet som formue.
Claus Blendstrup, der er økonom i Ældre Sagen, opfordrer derfor ældre med lav indkomst til at være opmærksomme på, at de ikke låner så meget i friværdien, at de går glip af de offentlige ydelser.
»Så hvis man har en indkomst, der er så lav, at man kan få ældrecheck, og man har en likvid formue, der er omkring grænsen for den likvide formue, skal man passe på med, hvordan man låner penge. Hvis man låner mere, end man umiddelbart skal bruge eller får en kassekredit med sikkerhed i sin ejendom, risikerer man at komme over den ‘magiske’ formuegrænse,« forklarer Claus Blendstrup.
Banklån som alternativ
Modsat lån med sikkerhed i boligen, tæller en almindelig kassekredit i banken ikke som formue. Men renten er typisk højere sammenlignet med et realkreditlån.
»Det kan være svært og dyrt at optage mindre lån. Der er typisk nogle faste gebyrer, hver gang man låner, og det er ikke sikkert, at banken overhovedet ønsker at yde små lån. Hvis man har fået et stort lån (med sikkerhed i boligen, red.), bestemmer man selv over pengene, men det kan koste ældrechecken,« siger Claus Blendstrup.
Brian Stjernholm, der er privatøkonomisk rådgiver, forklarer, at en traditionel kassekredit i banken godt kan være et alternativ - men man skal holde ‘gevinsten’ op mod renteudgifterne.
»Hvis du har et fuldstændig gældfrit hus, kan du nok godt få en kredit på op til et par hundrede tusinde kroner uden at stille sikkerhed. Men så skal man gå ind og se på, hvad den højere rente koster dig i forhold til, hvad du kan vinde ved at undgå modregningen i de her ydelser,« forklarer Brian Stjernholm fra Uvildige.dk.
Dyrt at tage lån i bidder
Tidligere tilbød nogle realkreditinstitutter et nedsparingslån med en løbende månedlig udbetaling, men det er ikke længere muligt.
Christian Hilligsøe Heinig, der er cheføkonom hos Realkredit Danmark, forklarer, at man godt kan tage løbende lån i friværdien - men i så fald skal man betale stiftelsesomkostninger hver gang.
»Der er nogle, der optager lån hen ad vejen. Man har muligheden, og hvis der er masser af friværdi. Men hvis du f.eks. låner 75.000 kr. det ene år, og 75.000 kroner det næste år, så kommer du til at pådrage dig omkostninger, som du kunne undgå ved at tage et større lån i ét hug,« siger Christian Hilligsøe Heinig.
Pensionist: »Grotesk at gæld kaldes formue«
»Jeg fatter ikke, at der ikke er et ramaskrig blandt pensionisterne over det her.«
Sådan lyder det fra 69-årige Erik Kjærsgaard Andersen fra Randers.
Sammen med sin kone bor han i et hus, der er gældfrit. De ejer også et sommerhus uden gæld.
Dermed har ægteparret opbygget en betydelig friværdi. Murstensformuen er dog lukket med lås og slå.
Årsagen er, at Erik og hans kone har så lav indkomst, at de modtager fuld ældrecheck og helbredstillæg. Og hvis de optager et lån i friværdien, kan de godt vinke farvel til de offentlige ydelser, fordi de i så fald kommer over formuegrænsen på 84.300 kr.
Lån i friværdi bliver nemlig sidestillet med likvid formue som kontanter og værdipapirer.
Den pensionerede automekaniker kalder reglerne »groteske«:
»Det er fuldstændig ulogisk. Man kan jo ikke gå ind i en bank og låne en formue, og så er man millionær, når man går ud af døren. Normalt når man gør en formue op, tager man aktiver og trækker passiver fra, og så får man et tal, der viser, om man har penge eller ej. Det er da grotesk, at gæld kaldes formue,« siger Erik Kjærsgaard Andersen til BT.
Han forstår ikke, hvorfor friværdi først tæller som formue, når man tager et lån.
»Man kan eje et gældfrit Amalienborg, 10 Mercedes og Mona Lisa. Bare der står under 84.300 kr. på din konto, så er der ingen problemer. Så er du fattig, og du kan få tillæg. Men hvis man gør friværdien mindre ved at tage et lån, så er man lige pludselig rig, og så bliver man modregnet. Det giver ingen mening,« lyder det fra Erik Kjærsgaard Andersen.
