Lyt til artiklen

Guldsmed Per Enevoldsen, der er en af landets rigeste mænd og manden bag Pandora, levede et dobbeltliv i Thailand, hvor han fik to børn, med kvinder, der ikke var hans kone. 

Dobbeltlivet kommer frem i forbindelse med lanceringen af bogen 'Pandora - Danmarks vildeste væksteventyr', der er udgivet af Berlingske Media Forlag.

Bogen handler om den lille smykkevirksomheds fantastiske vej mod toppen og til en markedsværdi på 50 mia. kroner. Men bogen giver også et lille indblik i manden, der skabte Pandora - guldsmed Per Enevoldsen. 

50 rigeste milliadærer

- Enevoldsen valgte for få år siden at flytte tre måneder i et thailandsk kloster, hvor han afsluttede sit ophold med at blive ordineret som buddistisk munk, fremgår det blandt andet i bogen.

Den sky milliardær som sammen med sin søn Christian Enevoldsen er nr. 11 på listen over Danmarks rigeste med en formue på 6,4 mia. kr. har ikke ønsket at medvirke i bogen. Ja, faktisk stammer et af de eneste interviews han har givet helt tilbage fra 2010.

Og her var det netop forfatteren bag bogen - Berlingske-journalisten Ole Hall -  der var med til at interviewe ham. Ved hjælp af et hav af kilder i og omkring Pandora kommer der således flere opsigtsvækkende ting frem om Per Enevoldsen, der i 1989 startede en smykkefabrik op i Thailand. 

- I Thailand følte Per sig mere og mere hjemme, og som årene gik byggede han et nyt liv op i landet. En dag kom han hjem til sin hustru Winnie og fortalte, at han have fået en datter med en thailandsk kvinde. Det skete i midten af 1990'erne. I nullerne fik Per Enevoldsen endnu en datter. Denne gang med en anden thailandsk kvinde, skriver journalisten således i et portæt af Per Enevoldsen i dagens Berlingske. 

- Hustruen Winnie accepterede den usædvanlige konstellation og Per Enevoldsens dobbeltliv i mange år. Omkring 2008 fejrede de to sølvbryllup sammen. Først herefter blev de skilt fra hinanden.

50 rigeste milliadærer

Skilsmissen indbragte ekskonen, som var medstifter af Pandora, 40 procent af fortjenesten på Pandora. Hun er ifølge Berlingske i dag landets 16. rigeste med en formue på 4,5 mia. kr. 

Per Enevoldsen bor stadig i Thailand, hvor parrets søn Christian i øvrigt også bor og har stiftet familie, fremgår det af portrættet. 

Fabrikken i Thailand, som Per Enevoldsen startede i 1989, er i dag verdens største smykkefabrik og regnes som en af nøglerne til Pandoras succes.

Bogen om Pandora udkommer i dag. 

50 rigeste milliadærer