6.000 flere langtidsledige kontanthjælpsmodtagere er kommet til, siden den daværende regerings kontanthjælpsreform blev vedtaget for halvandet år siden.
1. januar 2014 trådte den daværende regerings kontanthjælpsreform i kraft. Det primære mål var at få flere unge i arbejde eller uddannelse, men et år senere var antallet af kontanthjælpsmodtagere steget fra 106.873 til 107.560 fuldtidspersoner.
Samtidig var antallet af langtidsledige på kontanthjælp vokset med 6.000 personer, så langt over halvdelen af alle kontanthjælpsmodtagere - 58 procent - nu betegnes som langtidsledige. Det viser en analyse fra konsulentfirmaet Analyze ifølge avisen.dk.
Men hvis man spørger Socialdemokraternes beskæftigelsesordfører, Lennart Damsbo-Andersen (S), skyldes det ikke, at reformen har fejlet.
»Jeg tager det som et udtryk for, at det er livsnødvendigt, at vi får lavet en reform for dem over 30 år, så de bliver ligestillet og får de samme rettigheder, som dem vi har i beskæftigelsesudbud i dag,« siger han til Berlingske Nyhedsbureau.
Ifølge Lennart Damsbo-Andersen skyldes det øgede antal af langtidsledige, at flere er faldet ud af dagpengesystemet.
»Dem, som har opbrugt deres dagpengeret og nu er røget over i kontanthjælpssystemet, er jo notorisk langtidsledige, for det var de jo sådan set allerede inden, de havde opbrugt deres dagpengeret,« siger han.
»Når vi taler om de unge, så er der godt fat i at få flyttet dem, hvor hovedet og armene fungerer, væk fra kontanthjælpen og i uddannelse eller i arbejde. Men der også mange, der har det svært, og der kan det tage lidt længere tid,« siger Lennart Damsbo-Andersen.
Han påpeger, at der ved årsskiftet træder nye refusionsregler i kraft, som betyder, at kommunerne får færre penge fra staten, jo længere tid en borger har været på en bestemt ydelse. En udvikling, som han regner med vil fremme kommunernes indsats for netop de udsatte borgere.
Det tror formand for Dansk Socialrådgiverforening Majbrit Berlau dog ikke nødvendigvis på. Ifølge hendes erfaringer formår kommunerne ofte ikke at hjælpe de mest udsatte voksne. Og det vil refusionsreglerne næppe ændre på.
»Det er ikke kun jobformidling, men en række andre sundhedsmæssige og sociale indsatser, der skal til for at flytte udsatte borgere. Der skal investeres i de mest udsatte for at få den indsats op at køre. Men så høster man også gevinsten ved at kunne bevæge dem mod arbejde eller uddannelse. Derfor skriger kommunernes passivitet til himlen,« siger Majbrit Berlau til Avisen.dk.
Hun håber i stedet, at kommunerne på længere sigt vil blive bedre til at benytte sig af de dele af kontanthjælpsreformen, som netop handler om, hvordan man bedst muligt koordinerer indsatsen over for udsatte borgere.
