Jens Jensen og Anne Andersen er yt. Ja, og denne skribents såre almindelige signatur.

I dag vælger de danske forældre kreative navne til de nyfødte poder. Så kreative, at ingen andre i hele Danmark deler navn med den lille guldklump, der er kommet til verden.

LÆS OGSÅ:

LÆS OGSÅ:

For første gang nogensinde har Danmarks Statistik kigget på andelen af befolkningen med unikke navnekombinationer, hvilket vil sige, at de er de eneste i Danmark med netop den kombination af for- og efternavne. Det har hele 96 procent af de 0-årige. Til sammenligning er det kun 63 procent af de 77-årige, som har et unikt navn.

For befolkningen generelt drejer det sig om 77 procent - en stigning på seks procent siden 2005.

(Grafik: Danmarks Statistik)
(Grafik: Danmarks Statistik)
Vis mere

Halvdelen af befolkningen har de kernedanske 'sen'-efternavne, men selv blandt dem har to ud af tre et unikt navn. Blandt dem uden et 'sen'-efternavn gælder det for hele 90 procent.

De mest almindelige navne i Danmark er Kirsten Nielsen og Kirsten Jensen. Nøjagtig 749 danskere bærer et af de navne. På tredjepladsen kommer Michael Jensen, som 661 hedder. Herunder en god kollega her på BT.