Den 53-årige dansk-marokkanske statsborger Omar Maarouf, der i 2003 blev dømt til døden for terrorisme i Marokko, er overraskende blevet løsladt. Han bor nu på Nørrebro i København, hvor han lever af integrationsydelse og modtager behandling på et center for torturofre. Det oplyser Radio24syv, der har mødt Omar Maarouf i København.

Den 53-årige dansk-marokkanske statsborger Omar Maarouf, der i 2003 blev dømt til døden for terrorisme i Marokko, er overraskende blevet løsladt. Han bor nu på Nørrebro i København, hvor han lever af integrationsydelse og modtager behandling på et center for torturofre.

Det oplyser Radio24syv, der har mødt Omar Maarouf i København.

Omar Maarouf blev i 90erne og 00erne kendt som islamist med kontakter til terrorgruppen Al- Qaeda. I 2003 blev han anholdt under en rejse til Marokko og i juli samme år dødsdømt for at tilhøre terrornetværket Salifistisk Jihad, der mistænkes for en række selvmordsangreb, blandt andet mod en synagoge i Casablanca i 2003, der kostede 44 mennesker livet. Han tilstod oprindeligt at tilhøre gruppen, men trak tilståelsen tilbage. Hans advokat i Marokko oplyser, at han blev benådet af kongen, og den 18. november 2016 blev han løsladt fra fængslet. Han flyttede tilbage til Danmark i januar 2017.

Om de anklager, han blev dømt for, siger han:

»Jeg er ikke skyldig. Det er ikke mig. Det er ikke Omar. Jeg føler, at der er en krig mod en type muslimer. Jeg tror, at det er derfor, der er sket alt dét her.«

Udenrigsministeriet ønsker ikke at oplyse, hvorvidt det har presset på for at få Omar Maarouf benådet, men formanden for Folketingets Udenrigspolitiske Nævn, Søren Espersen fra Dansk Folkeparti, kalder situationen »grotesk« og mener, at Omar Maarouf skal sendes tilbage til afsoning i Marokko:

»Jeg synes, at det var en god idé at sende ham til Marokko lynhurtigt og så få en aftale med marokkanerne. Det ved jeg, at man kan få. At den dødsdom, de har, kan blive ændret til livsvarigt fængsel. Jeg ser ikke nogle problemer i det. Marokko er et rigtigt fornuftigt land at samarbejde med på mange områder, og det kunne vi sagtens få klaret her også,« siger Søren Espersen til Radio24syv.

Han tilføjer, at »det ikke er første gang, at man oplever, at nogen der har alvorlige fængselsstraffe - ham her står oven i købet til dødsstraf i Marokko - færdes frit i Danmark og går rundt og får social bistand og alle mulig forskellige behandlinger.«

»Der er sket det, at vi har sådan nogle underlige forkvaklede holdninger om, at folk ikke må sidde for længe i fængsel, som for eksempel fængselsstraffen i Marokko ville være. Vi kunne sagtens have fået en aftale med Marokko om, at den dødsstraf blev ændret til et livsvarigt fængselsophold, der så ville blive livsvarigt. Men det gør vi ikke. Det er vi ikke interesseret i. Vi vil hellere sørge for, at de folk, som render rundt og flirter med terrorisme og dømmes for terrorisme, bare får en eller anden form for frit lejde i Danmark.«

Omar Maarouf blev første gang kendt i den danske offentlighed i marts 1998, da han opholdt sig i en lejlighed i Bruxelles, der blev stormet af det belgiske antiterror-politi efter en ildkamp på ni timer. I lejligheden fandt politiet sprængstof, detonatorer, våben, ammunition, falske pas og ID-papirer, håndskrevne noter om fremstilling af bomber og bøger om hellig krig. Belgisk politi fandt også i Omar Maaroufs lommebog et telefonnummer på palæstinenseren Abu Zubaydah; den person, Osama bin Laden lod rekruttere folk til sit terrornetværk Al-Qaeda.

Syv af de ni personer i lejligheden blev dømt for terrorvirksomhed, to blev frikendt, herunder Omar Maarouf. Maarouf siger i dag, at det var tilfældigt, at han opholdt sig i lejligheden:

»Det var første gang i mit liv, at jeg var i Bruxelles. Vi havde bestilt værelse på et hotel, men pludselig kommer én og siger: Nej, I skal ikke bo på hotel, bo hos mig; så spiser vi sammen – og så skete alt dét.« Han fastholder, at han ikke kender det telefonnummer, der stod i hans lommebog, og heller ikke Al-Qaeda-lederen, det tilhørte.

En af de dømte i lejligheden var Farid Melouk, der i forvejen var dømt for bombeattentater, udført i Pris i 1995 af den algeriske terrororganisation GIA, og han fik ved retssagen i Bruxelles yderligere ni års fængsel for terrorvirksomhed. Farid Melouk lod sig i 2010 i fængslet fotografere sammen med en anden indsat, Chérik Kouachi, en af gerningsmændene bag angrebet mod satiremagasinet Charlie Hebdo i januar 2015, og efter sin løsladelse rejste han til Syrien, hvor han ifølge fransk presse blev fotograferet sammen med Abdelhamid Abaaoud, hjernen bag terrorangrebene i Paris i november 2015, der kostede 130 mennesker livet.

Dansk-marokkaneren Omar Maarouf fastholder dog, at det var tilfældigt, at han endte i den pågældende lejlighed.

Han siger, at »min religion« er imod alle de terrorangreb, der er sket i Europa, og tilføjer, at »jeg er også imod at dræbe folk, men det er USA eller Europa, der har ansvaret for det.«

Han tilføjer:

»Jeg forstår ikke, hvorfor I kun taler om, hvad der sker (af terror) i Frankrig og Stockholm; vi skal også tænke på, hvad der sker i Irak, Syrien, Somalia og Afghanistan. Hvad USA har gjort.«

Han siger også, at han »ikke tror, at Al-Qaeda systemet dræber folk; nej, de kæmper; for eksempel i Afghanistan.«

Omar Maarouf udtrykker glæde over at være hjemme i Danmark og siger, at han »nu bare gerne vil have et roligt liv ligesom alle andre« efter 14 år i et marokkansk fængsel, hvor han blev dømt til døden, udelukkende på en tilståelse, han blev tvunget til at give. Dagbladet Politiken fik i 2014 adgang til dommen og konstaterede, at Maarouf alene blev dømt på sin egen tilståelse; der fandtes hverken beviser eller vidner i sagen mod ham.

»Nu er jeg sammen med min familie og mine børn. Jeg kan ikke så meget. 14 års fængsel er meget hårdt. De første ni år troede jeg hver morgen, når jeg hørte, at dørene blev åbnet, at de var kommet for at henrette mig. Ni år har jeg levet sådan.«

Efter ni år blev hans dødsdom ændret til fængsel i 15 år. Han blev efter benådning løsladt i november 2016.