Skuespilleren Ole Thestrup er død natten til fredag. Det oplyser familien. Han blev 69 år.

Den folkekære skuespiller sov stille ind i sit hjem klokken 01:50 omgivet af sin familie.

Ole Thestrup er kendt for et hav af teaterroller, revyer og har medvirket i film som "Busters verden", "Blinkende Lygter" og "Adams æbler".

Han havde gennem en periode været syg af lungekræft og var åben om sin sygdom.

Skuespilleren ville være blevet 70 år 12. marts.

/ritzau/