Efter et uheld på den svenske side af Øresundsbroen var broen, tidligt søndag aften, lukket for gennemkørsel.

En time efter lukningen blev broen åbnet igen. En personbil kom kørende bagfra og påkører den forankørende bil, der bliver skubbet ind i autoværnet, og det stoppede trafikken, fortæller den centrale vagtleder hos Københavns Politi, Kim Nicholsen.

- Vi har lukket begge tunnelrør i samarbejde med det svenske politi, sagde den centrale vagtleder ved Københavns Politi, Kim Nicholsen til bt.dk.

Efter sammenstødet var en person det, politiet kalder teknisk fastklemt.

- Der sidder en person i den ene bil, som er ramt af svære smerter i nakken. Det kan betyde, at brandvæsenet først vil fjerne taget fra bilen, for at komme ned til den fastklemte for at konstatere, hvor slem skaden er. Man vil ikke fjerne en person med den slags smerter, før man har sikkerhed for, at det ikke skader personen mere, sagde den vagthavende tidligere på aftenen til bt.dk.

Efter undersøgelser på stedet viste det sig, at der ikke var sket noget alvorligt.

Det var søndagens andet uheld på Øresundsbroen. Politiet formoder, at vinterens første sne, kan være en medvirkende årsag.