Penge til en iPad eller en ny mobiltelefon. Det er ofte det, konfirmanderne ønsker sig i gave til konfirmationen. Ønsket om penge til en stor gave er rationelt og fornuftigt, mener en økonomisk ekspert.
Rundt om i landet bliver konfirmander i denne tid fejret med maner med store fester og dyre gaver. Men på de unges ønskeseddel er det første ønske som regel penge. Det er en fornuftig tilgang fra konfirmanderne, mener DR’s økonomiske ekspert, Karsten Engmann Jensen:
»Som økonom ser jeg intet problem i, at de ønsker sig penge og ikke ting. På den måde får de jo også de ting, de gerne vil have. Det er også en god erfaring at få sig til voksenlivet, da det er en form for opsparing, hvilket kun er fornuftigt. Giv dem endelig penge. Så lærer de også at administrere dem,« siger han.
Pengegaver er mindre personlige, men konfirmanderne er ikke grådige i deres tilgang til gaveønsker, mener Karsten Engmann Jensen:
»Selvfølgelig har pengegaver ikke den samme personlige karakter, og den romantiske tilgang til det at give en gave ryger lidt i den forbindelse. Men for konfirmanderne er det kun den store og dyre gave, der betyder noget. Konfirmanderne er kolde og kyniske, og de undgår ting, de ikke vil have. Det er rationel tankegang,« siger han.
Selvom pengegaver er ret hyppige til konfirmationer, så har der ifølge Karsten Engmann været en udvikling i beløbets størrelse:
»Det hænger blandt andet sammen med, at penge har en letlæselig værdi. Konfirmanden kan se på stedet, hvor meget gaven er værd, og det kan få betydning for beløbets størrelse. Der er jo ingen, der har lyst til, at komme med et mindre beløb end de andre gæster, så mange runder ofte op på beløbets størrelse. Samtidig er det også mindre pænt at komme med flere mindre sedler. Så hellere én stor seddel. På den måde ryger en pengegave på 3-400 kroner nemt op i 500 eller 1000 kroner,” siger han.
At gæster ofte runder op i beløbets størrelse, når de skal give en pengegave til konfirmanden, er Nordeas forbrugerøkonom, Ann Lehmann Erichsen, enig med Karsten Engmann Jensen i:
»Det handler tit om, at gæster runder op til hele tal. Men stigningen har også noget at gøre med, at det danske samfund er blevet rigere. Så beløbets størrelse er også forbundet med, hvor mange penge vi har. Det er kun få, der virkelig giver den gas, når de giver gaver. Der er nærmere tale om en stille og rolig stigning af beløbets størrelse,« siger Ann Lehmann Erichsen.
Nordea har i samarbejde med TNS Gallup lavet en undersøgelse af konfirmationer ud fra et økonomisk perspektiv. Den nyeste undersøgelse fra 2013 viser, at forældre gennemsnitligt giver for 5.450 kroner, bedsteforældre for 1.910 kroner, andre slægtninge for 690 kroner og familiens venner for 470 kroner. Til danske konfirmationer kommer der gennemsnitligt 38 gæster, så den gennemsnitlige danske konfirmand får gaver til en værdi af 16.720 kroner.
