Flere vidner så angiveligt Kronprins Frederik krydse den stormlukkede Storebæltsbro natten til søndag, mens 300 biler blev tilbageholdt på grund af kraftige vindstød. På billedet ses kronprinsen i 2011. (Foto: Jeppe Michael Jensen/SCANPIX DANMARK 2011)
Flere vidner så angiveligt Kronprins Frederik krydse den stormlukkede Storebæltsbro natten til søndag, mens 300 biler blev tilbageholdt på grund af kraftige vindstød. På billedet ses kronprinsen i 2011. (Foto: Jeppe Michael Jensen/SCANPIX DANMARK 2011) Foto: Jeppe Michael Jensen

Flere bilister så Kronprins Frederiks bil 'Krone 7' krydse den stormlukkede Storebæltsbro. Nu klager vidne over særbehandlingen.

- Jeg kan godt forstå, at vi skal holdes tilbage, hvis det er farligt at krydse Storebælt. Men hvis det ikke er farligt for kronprinsen, hvorfor skal vi andre så holde og vente?

Sådan lyder det søndag aften fra Thomas Jensen fra Gadstrup ved Roskilde. Han sad i en af de biler, der natten til søndag holdt i kø ved Storebæltsbroen, da broen fra klokken 14.14 lørdag til kl. 04 søndag morgen var lukket for al biltrafik på grund af storm.

Og ligesom flere andre bilister kunne Thomas Jensen se måbende til, mens Kronprinsens bil med nummerpladen 'Krone 7' med politieskorte kort før klokken 03 kørte forbi køen af strandede biler og fortsatte over den stormlukkede Storebæltsbro.

Læs også:

Prinsens bil kørte over stormlukket bro  - 1

Thomas Jensen havde sammen med sin far og kæreste holdt i kø i fire timer, da de så Kronprins Frederiks bil suse forbi, og nu har han klaget til Sund og Bælt.

- Jeg regner ikke med, at det får betydning, at jeg klager. Men jeg havde da regnet med, at loven var lige for alle. Jeg har altid været glad for Kongehuset, men for os almindelige mennesker virker det ærlig talt grotesk, at nogen er så meget hævet over andre, siger Thomas Jensen.

Imens stormen rasede var Kronprins Frederik til fest i Jyske Bank Boxen i Herning, hvor årets sportspriser blev uddelt. Efter festlighederne fik kronprinsen angiveligt travlt med at komme hjem, og fik altså ifølge flere vidner lov til at krydse broen foran de omkring 300 ventende biler.

- Det er klart, at der kan være omstændigheder, der gør, at han skal hurtigt tilbage. Men hvis det var så vigtigt, forstår jeg ikke, hvorfor han ikke tog toget. Derfra, hvor vi sad i bilen, kunne vi se, at toget kørte helt planmæssigt, siger Thomas Jensen.

Thomas Jensen har bedt Sund og Bælt om kompensation for tilbageholdelsen.

BT har været i kontakt med Sund & Bælt, som hverken vil af- eller bekræfte, om kronprinsen fik lov at passere broen, mens den af sikkerhedsmæssige årsager var lukket. Her henviser man i stedet til Fyns Politi og Sydsjællands Politi, som er de politikredse, der traf beslutningen om at lukke broen. Fyns Politi vil dog heller ikke kommentere sagen, men henviser til Politiets Efterretningstjeneste (PET). Hos PET har man ingen kommentarer.

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 9 kr.