Konspiration tror ikke nogle på de historiske begivenheder, vi andre tror på. De mener, at der er en anden side af sagen.

Var månelandingen i 1969 rigtigt optaget i et filmstudie? Er den officielle forklaring af terrorangrebet på World Trade Center en løgn? Og er din sundheds i fare, fordi sundhedsvæsnet er sygt? Det nye magasin Konspiration skriver om konspirationsteorier og vil udfordre de klassiske sandheder.

Josef Hanji, som er chefredaktør på Konspiration, er uddannet folkeskolelærer i samfundsfag og dansk. Han håber, at det nye magasin vil gøre sine læsere mere kritiske, og det kan gøre opgør med tabuerne.

»I et demokratisk samfund diskuterer man tingene. Vi skal være kritisk tænkende. Det betyder, at man ikke har en forudantagelse. Hvis man bedømmer noget som konspirationsteori på forhånden, så er man ikke kritisk tænkende.«, siger han.

Josef Hanjis egen rejse til at blive kritisktænkende begyndte i gymnasiet. Det var rock-bandet ’Rage Against the Machine’, der med samfundskritiske sange, vækkede hans lyst til at finde sandheden. I ni år var han aktivt i 9/11 – truth bevægelsen, som er en gruppe, der betvivler den officielle forklaring af terrorangrebet på World Trade Center. Flere gange under interviewet fortæller Josef Hanji passioneret om, hvordan han mener, at verden er blevet ført bag lyset omkring 9/11.

»Jeg har i 10 år kigget på 11. september. De ting som vi har fundet ud af om 11. september, det er i overensstemmelse med moderne naturvidenskab. De bygninger kaldet ’Steel frame high rises’ styrter ikke sammen pga. brand. Selvom det er baseret på videnskab, så har man fra politisk side sagt, at alt andet end, det de selv siger, er konspirationsteori.«, siger Josef Hanji

Interview med Josef Hanji, redaktør på det magasinet Konspiration.
Interview med Josef Hanji, redaktør på det magasinet Konspiration. Foto: Sarah Christine Nørgaard
Vis mere

Han fortæller mere om emnet og undervejs citerer han Amerikas tidligere præsident George W. Bush direkte fra hans egen hukommelse. Stort set Ordret.

Selvom magasinet indeholder artikler om, at Martin Luther King måske blev myrdet af FBI, farlige chemtrails fra fly og teorier om mordet på John F. Kennedy, er det ikke alle ’konspirationsteorier’, som Konspiration kommer til at skrive om. Josef Hanji siger, at der skal være evidens for, det de skriver, og han henviser til, at det blandt andet er forskere, som skriver mange af artiklerne.

»Der kommer ikke nogen påstande, som vi ikke kan bevise. Rumvæsener, månebaser på Mars og planet Nibiru blandt andet«, forklarer Josef Hanji

Maria Brockhoff, cand.mag. i litteratur og idehistorie og har forsket i konspirationsteorier, fortæller til internetmediet videnskab.dk, at folk, der tror på konspirationsteorier ofte har en stor skepsis overfor autoriteter. Hendes forskning peger på, at de ikke er mere paranoide end andre, men bare enormt kritiske. Hun siger også, at konspirationsteorier ikke er ligesom en videnskabelig teori.

»En god videnskabelig teori er afprøvet igen og igen og stemmer så vidt muligt overens med virkeligheden. Konspirationsteoretikere er ofte mere selektive: De ignorerer fakta og fokuserer mere på det, der bekræfter deres teori,« siger Maria Brockhoff til videnskab.dk

Josef Hanji gør det også klart, at det ikke er et journalistisk eller objektiv magasin. Han mener, at læserne selv skal finde objektiviteten og sit ståsted. Derfor fortæller magasinet oftest kun den ene side af sagen og holder ikke flere teorier op mod hinanden. Josef Hanji forklarer, at det er fordi, læserne i forvejen får den anden side af sagen i medierne. Han siger, at de ønsker at bringe det, som medierne ikke bringer.

»Bladet er i dag bygget på evidens, som ikke kommer frem i medierne og generelt bliver ignoreret, og hvis det kommer frem, så bliver det nævnt som at være konspirationsteori.«, fortæller han.

Han uddyber, at han mener, at hos mange er konspirationsteori blevet et negativt ord. Et fyord.

»Alle folk har en mening om konspirationer. Vi ser på det som om, at en konspiration er to eller flere mennesker, der har udført en hemmelig aftale. En teori en antagelse, om at nogen har gjort noget på en bestemt måde. Hvis man kobler de to ting sammen, så betyder det bare, at man har en antagelse om, at to eller flere mennesker har udført en hemmelig aftale.«, fortæller Josef Hanji.

4 historiske begivenheder konspirationsteoretikere ikke tror på

Foto: SETH MCALLISTER
Vis mere

9/11: Terrorangrebet på World Trade Center

Kollapset af to enorme bygninger og flere tusinde dødsfald gør den 11. september 2001 til en dag, alle husker. Osama bin Laden og al-Qaeda stod angiveligt bag. Men konspirationsteoretikere mener, at den amerikanske stat stod bag for at kunne føre krig i Mellemøsten. Nogle Ingeniører og arkitekter mener, at de to fly ikke ville kunne få bygningerne til at styrte sammen. Den officielle forklaring er, at det var branden fra flyene, som fik bygningerne til at styrte.

AFP PHOTO/JOHN F. KENNEDY LIBRARY
AFP PHOTO/JOHN F. KENNEDY LIBRARY Foto: HO
Vis mere

Mord-mysteriet:  John F. Kennedy

Mordet på den daværende amerikanske præsident i 1963, mener nogle er en af de største mordgåder. Han blev myrdet, da han kørte i en åben limousine i USA. Lee Harvey Oswald er dømt for mordet. En video har fanget mordet og der ligner det, at skuddet kommer forfra. Men politiets forklaring er, at skuddet kom bagfra. Det er en af grundene til, at mange tror den rigtige morder ikke er fundet. Flere peger på mafiaen, en mand med en mystisk paraply og mange flere.

 

Foto fra Stanley Kubricks filmatisering af Stephen Kings "The Shining" - "Ondskabens hotel."
Foto fra Stanley Kubricks filmatisering af Stephen Kings "The Shining" - "Ondskabens hotel." Foto: PR Foto
Vis mere

Apollo 11: Den første mand på månen i 1969

Magasinet Konspiration skriver, at der er tungvejende beviser for, at månelandingen aldrig er sket. De skriver, at Stanley Kubrick indrømmede, at han har været med til at forfalske månelandingen, via symbolik i hans film ’Ondskabens Hotel’. Blandt andet har karakteren ’Danny’ en trøje på med en rumraket, hvor der står Apollo 11. i mens, at han står på et meget farverigt tæppe, som har et mærkværdigt mønster. Magasinet mener, at mønstret symboliserer affyringsrampen 39, der blev brugt til. Det har nemlig den samme form som affyringsrampen.

Foto: AMIEL MENESES
Vis mere

Det forvundne fly: Malaysian Airlines Flight 370

227 passagerer og et fly forsvandt i 2014. Flyet og passagerne er fortsat ikke fundet. Hvilket har lagt op til konspirationsteorier.
En af teorierne handler om, at flyet ved et uheld er blevet skudt ned under en militærøvelse. En anden teori er, at flyet er blevet kapret af Taliban og skal bruges til terror. En tredje teori mener, at flyet er blevet landet på en amerikansk militærbase på øen Diego Garcia, der ligger i det indiske ocean.  Andre nævner aliens.