Søværnets fem største skibe kan ikke sejle i is ved Grønland, som ellers er Forsvarets nye fokusområde.
Når det sidste af søværnets tre nye fregatter står klar til februar, råder Danmark over de største og mest frygtindgydende krigsskibe i søværnets over 500 år lange historie. Men fregatterne er ikke velegnede til at løse opgaver i isfyldte farvende ved Arktis, som ellers i fremtiden bliver et af de vigtigste strategiske områder for dansk sikkerhedspolitik, skriver Politiken.
Skibene er ikke bygget til at kunne sejle i is og har ikke isforstærkning. Det betyder, at de fem skibe, som blev besluttet af forsvarsforliget i 2000 og 2004 til en samlet pris på knap 10 milliarder kroner næppe kommer til at spille en hovedrolle i det strategiske spil om Arktis.
Men de fem store skibes manglende evner i det høje nord er ikke noget problem, mener chefen for Søværnets Operative Kommando, kontreadmiral Frank Trojahn.
»Jeg er ikke enig i præmissen. Det er korrekt, at de fem store skibe ikke er isforstærkede, men det er der ikke ret mange fregatter, der er. En fregat er bygget til at sejle hurtigt med høj kampkraft - skibe, der er designet til at sejle i is, er typisk tunge, har kun en skrue og et isforstærket skrog. Det er to vidt forskellige ting og kan ikke kombineres,« forklarer Frank Trojahn, der peger på, at de store danske skibe godt kan bruges, så længe der er åbent vand, og at Danmark råder over andre skibstyper til egentlig issejlads.
»Inde i fjordene og tæt under land har vi andre kapaciteter med skibene i »Thesis« og »Knud Rasmussen«-klassen, der er bygget til issejlads. Hvis du lægger de to kapaciteter sammen, kan vi dække hele området,« siger han til Politiken.
