31-årige Kris og Anne Kristensen fra Odense havde i fem år kæmpet med ufrivillig barnløshed. Så da de endelig fandt ud af, at de ventede et barn, var det i første omgang et chok at finde ud af, at barnet havde Downs syndrom.

»I skal have en mongol,« sagde stemmen i telefonrøret.

Anne Kristensen græd og kunne ikke samle sig om samtalen med lægen. Så hendes mand, Kris Kristensen, tog over.

Parret, der har været sammen i 15 år, var og er stadig stødt over lægens sprogbrug, som, de synes, er en uhensigtsmæssig og forældet måde at omtale et barn med Downs syndrom på.

Kris og Anne Kristensen har været i fertilitetsbehandling i en årrække. Da Anne endelig blev gravid, fik hun beskeden om, at hendes barn havde Downs Syndrom.
Kris og Anne Kristensen har været i fertilitetsbehandling i en årrække. Da Anne endelig blev gravid, fik hun beskeden om, at hendes barn havde Downs Syndrom.
Vis mere

Til at starte med var de meget i tvivl om, hvorvidt den lille pige, der lå i maven, skulle vælges til eller fra. Det gjorde det ikke lettere, at lægerne næsten forventede, at de ville vælge en abort. Det stod især klart, da de efter telefonsamtalen var til en personlig samtale på hospitalet.

»Lægen havde allerede papirerne med svangerskabsafbrydelse med under armen. Da det undervejs i samtalen går op for hende, at vi er i tvivl om, hvad vi skal gøre, vender hun papirerne om og prøver at sadle om,« siger Kris Kristensen, når han i dag husker tilbage.

Pigen i maven var blevet til ved reagensglasbehandling (IVF), da Anne Kristensen lider af såkaldt endometriose, en lidelse i underlivet, der kan gøre det svært at få børn på naturlig vis. Men det var ikke den mangeårige ’kamp’ for at få et barn, og at det nu endelig var lykkedes, der vejede tungest, da parret tog deres beslutning.

»Vores tanker gik mere på, hvad det var for et liv, vores datter ville få, og om det ville blive et meningsfuldt og værdigt liv. Det var ikke så vigtigt, hvordan det ville påvirke os,« siger Anne Kristensen.

31-årige Anne Kristensen sammen med datteren Sarah på syv mdr.
31-årige Anne Kristensen sammen med datteren Sarah på syv mdr.
Vis mere

Efter at have opsøgt viden hos Landsforeningen Downs Syndrom og talt med den nærmeste familie om det svære valg, kom parret frem til, at de ville beholde den lille pige.

»Det var vigtigt for os at få støtte fra vores forældre. De skulle jo også være en vigtig del af barnets liv i de kommende år. De gjorde ikke noget for at påvirke vores beslutning. Det betød meget for os,« siger Anne Kristensen.

I dag er det syv måneder siden, at Sarah kom til verden. Hun har en lille medfødt hjertefejl, men den er ikke alvorlig. Parret har ikke et sekund fortrudt deres valg.

»Det er jo klart, at jo færre børn der bliver født med handicap, jo mere fremmedgjort vil det blive, og folk vil få sværere ved at forholde sig til det. Men vi er ikke mere bekymrede for vores barns fremtid, end andre forældre er,« siger Kris Kristensen.

Sarah har Downs Syndrom, men det er ikke noget forældrene tænker over i det daglige. For det meste kun, når andre mennesker spørger, hvad det har af konsekvenser for hendes udvikling.
Sarah har Downs Syndrom, men det er ikke noget forældrene tænker over i det daglige. For det meste kun, når andre mennesker spørger, hvad det har af konsekvenser for hendes udvikling.
Vis mere

Han og hustruen er mere bekymrede for andre par, der måske vil stå i samme situation som dem:

»Vi synes ikke, der er nogen beslutning, der er rigtig eller forkert. Men vi er bekymrede for, om man som kommende forældre får mulighed for at træffe et informeret valg. Når lægen f.eks. siger, at man venter en mongol, så får man ikke det indtryk, at det er et lille menneske, der ligger inde i maven. Det bekymrer os,« siger Kris Kristensen.