Hvorfor skal der gælde andre regler for lærere end for alle andre på arbejdsmarkedet

Det er ganske naturligt på de fleste arbejdspladser, og sådan skal det også være i folkeskolen.

De danske skoleledere skal have ret til at beslutte, hvordan hans eller hendes lærerstab fordeler arbejdstiden mellem undervisning, forberedelse og møder – det skal ikke være reguleret af lærernes overenskomst.

Så klar er meldingen fra danskerne dagen efter, at forhandlingerne mellem Kommunernes Landsforening og Lærernes Centralorganisation om en ny overenskomst begyndte i Forligsinstitutionen. 64 pct. af danskerne er enten ’enig' eller ’overvejende enig' i, at det er skoleledernes ret at lede og fordele arbejdet, og at der ikke skal stå en overenskomst, der siger noget andet, mellem dem og lærerne. 24 pct. er ’overvejende uenig' eller ’uenig', viser en måling, som fra TNS-Gallup har lavet Berlingske.

64 procent af danskerne er enten ’enig eller ’overvejende enig' i, at det er skoleledernes ret at lede og fordele arbejdet, og at der ikke skal stå en overenskomst, der siger det modsatte, mellem dem, lærerne og skoleeleverne, skriver Berlingske.

DELTAG I DEBATTEN UNDER ARTIKLEN 

KL-chefforhandler Michael Ziegler, der fredag varslede en lockout af lærerne, læser resultatet som støtte til KLs krav.

»Grundlæggende er jeg glad for, at befolkningen kan se formålet med det, vi prøver at gøre. Jeg er især glad for, at de også kan se det, selv om vi tog det alvorlige skridt at lockoute. Vi forsøger netop at gøre skolen bedre ved at gøre reglerne mere fleksible,« siger Michael Ziegler.

Danmarks Lærerforening ønskede i går aftes ikke at kommentere Berlingskes Gallup med henvisning til, at lærerforeningen ikke for nuværende kommenterer målinger, der relaterer sig til de igangværende forhandlinger i Forligsinstitutionen. Mens formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, i går var tavs, er formanden for foreningen Skole og Forældre, Mette With Hagensen, det ikke.

»Der er mange skolebestyrelsesmedlemmer, som undrer sig over, hvor mange tiltag der ikke kan lade sig gøre på grund af særlige regler for lærerne. Sådan er det jo ikke på forældrenes egen arbejdsplads. De efterspørger mere fleksibilitet i skolen,« siger hun.

Michael Ziegler og Anders Bondo Christensen mødtes i går til den første forhandling om lærernes arbejdstid i Forligsinstitutionen med forligskvinde Mette Christensen for bordenden, efter at parterne ikke selv har kunnet blive enige om en ny overenskomst. Finder parterne ikke en løsning her, vil danske forældre og deres skolebørn – hvis regeringen vel at mærke ikke griber ind – blive mødt af låste døre på landets folkeskoler og pasningsproblemer fra den 1. april.

Parterne mødes igen mandag, men allerede nu er det umuligt at holde kampe mellem lærerne og deres arbejdsgivere inden for Forligsinstitutionens fortrolige rammer. Konflikten bredte sig i går til andre offentligt ansatte i kommuner og regioner, da forhandlingsfællesskabet for de offentligt ansatte i kommuner og regioner, KTO, afviste at godkende det overenskomstforlig, som man ellers havde aftalt på plads med kommunerne.

Ifølge FOAs formand, Dennis Kristensen, i sympati med lærerne, der ifølge ham og Anders Bondo Christensen ikke har været i realitetsforhandlinger med KL indeholdende udspil, konstruktiv diskussion og lydhørhed, som hører sig til.

Søndag blandede økonomi- og indenrigsministeren sig også i debatten om folkeskolen, da Margrethe Vestager (R) på forsiden af nærværende avis beskyldte lærerforeningen for at skabe myter om den reform af folkeskolen, som regeringen har præsenteret. Et angreb fra Vestager, der hos Bondo Christensen, men også Enhedslisten og Dansk Folkeparti, blev læst som utidig indblanding fra regeringen og et brud på den danske forhandlingstradition.

Det vil enhver minister, også Vestager, til enhver tid afvise. Men hos regeringen er vurderingen, at reformen af folkeskolen og ønsket om flere undervisningstimer kræver et opgør med lærernes arbejdstidsregler. En kamp, som man ved, handler om sympati. Alligevel skal den næste minister, der overvejer at gå i clinch med lærerne eller KL, muligvis passe på. Ifølge gallupmålingen er 47 procent uenig eller overvejende uenig i, at politikerne kan udtale sig om folkeskolereformen, mens forhandlingerne står på. 38 procent mener det modsatte.

Hvem har du mest sympati for i forhandlingerne mellem folkeskolelærerne og kommunerne?

Deltag i debatten herunder. De bedste indlæg bliver bragt i BT onsdag