Endnu en sag om en smurt kommunaldirektør dukker nu frem.
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Samme dag som Frederikssunds kommunaldirektør Ole Jacobsen i august sidste år forhandlede priser på en aftale med it-leverandøren KMD, blev han inviteret til Madonna-koncert.- Jeg har været til koncert med Madonna i Parken. Samme dag havde jeg været til et møde med KMD, hvor jeg forhandlede priser om et af vores KMD-systemer, siger kommunaldirektør Ole Jacobsen til B.T., der i dag fortryder, at han tog imod koncerten.
Ole Jacobsen forklarer, at han efterfølgende valgte at forlænge aftalen med et år uden udbud.
Sagen er kommet frem efter, at kommunaldirektør Peter Zahlekjær i nabokommunen Hillerød onsdag blev fritstillet efter at have indgået en lignende aftale på 48 mio. kr. med KMD, samtidig med at han har fået flere koncertbilletter, herunder en Madonna-tur, af firmaet.
De mange gaver til kommunale topfolk begyndte at komme frem efter, at B.T. i november kunne afsløre, at Odenses borgmester Anker Boye har fået to golfrejser til udlandet betalt af KMD, da han var formand.
Bestikkelse
Lektor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, Sten Bønsing, har overfor B.T. understreget, at det er bestikkelse, hvis embedsmænd får golfture og koncerter.
KMD har for nylig lovet at stoppe med at invitere kommunale chefer på koncert- og golfture.