Vejrguderne forkæler danskerne med varme og sol efter en hård og lang vinter, og det får rigtig mange af os til at sove med åbent vindue om natten for at få den behagelige luft ind i soveværelset.

Men det skal vi stoppe med øjeblikkeligt, slår en ny undersøgelse fast.

Undersøgelsen er lavet på Johannes Gutenberg-universitetet i Mainz, ledet af den anerkendte kardiolog Thomas Münzel, og det slår fast at man kan blive alvorligt syg af at sove med åbent vindue, skriver Nettavisen.

Årsagen er den støj der kommer ind af det åbne vindue, vel at mærke trafikstøj. Ifølge undersøgelsen påvirker det kroppen meget negativt, også selv om man ikke vågner af støjen.

Selv hvis kun en eneste bil kører forbi vinduet og forstyrrer søvnen i løbet af natten, vil det øge kroppens kolesteroltal og blodtrykket. Desuden påvirker det hjertet negativt. Dermed øges risikoen for hjerteanfald, skriver Nettavisen.

Og det er ikke de enesete risici. Støjen kan ifølge Thomas Münzel føre til psykiske lidelser som depression og angst.

Undersøgelsens konklusion er derfor klar: Luk vinduet, hvis du kan høre trafik fra dit soveværelse, og hvis det absolut skal stå åbent, anbefales det kraftigt at sove med ørepropper i ørerne.

Flere gode råd om søvn:

Du bruger en tredjedel af dit liv i soveværelset: Derfor bør du tænke over luften der.

Otte tip til en god søvn.

Søvncoach: Drop myten om otte timers søvn.

Ekspert: Sådan falder du i søvn på ét minut.

Søvnekspertens bedste råd: Sådan sover du godt i sommervarmen.