»Mange siger, at hun havde et barns nysgerrighed. Det er jeg enig i. Jeg tror, at hun var født med den nysgerrighed.«

Sådan siger Yan Cong, der var veninde og kollega med den nu afdøde Kim Wall. Hun er et af de mange mennesker, der har været tæt på den svenske journalist og som nu træder frem i en dokumentarfilm, som blev vist på den svenske kanal SVT1 søndag aften.

Kim Wall voksede op lidt udenfor den svenske by Trelleborg. Hele efteråret har en kondolencebog ligget fremme i forsamlingshuset ved Sankt Nicolais Kirke i Trelleborg. Billedet er fra dokumentaren »Kim Wall - hon som ville berätta« fra svenske SVT.
Kim Wall voksede op lidt udenfor den svenske by Trelleborg. Hele efteråret har en kondolencebog ligget fremme i forsamlingshuset ved Sankt Nicolais Kirke i Trelleborg. Billedet er fra dokumentaren »Kim Wall - hon som ville berätta« fra svenske SVT. Foto: SVT
Vis mere

I dokumentaren fortæller venner, kollegaer, klassekammerater og pårørende om Kim Wall og netop deres oplevelser med hende. Det er en film om de efterladte, den sorg de føler og de varme minder, som de sidder tilbage med. Flere af de kilder, der interviewes, har ikke optrådt i medierne i forbindelse med Kim Walls død før nu.

En af dem er Kim Walls skolelærer Catherina Harder, som tog imod hende på hendes første skoledag. Hun underviste lille Kim Wall i de første tre år af hendes skoletid.

»Hun var modig på den måde, at hun gik sine egne veje. Hun var præget af en indre drivkraft til at gøre det, som hun selv ville. Også i forhold til kammeraterne. Og jeg tror, hun fortsatte med det,« siger Catherina Harder.

En af de medvirkende i dokumentaren er Kim Walls veninde Annika Ohlsson, som gik i gymnasiet med Kim Wall. I 2008 var de på ferie i Indien sammen.
En af de medvirkende i dokumentaren er Kim Walls veninde Annika Ohlsson, som gik i gymnasiet med Kim Wall. I 2008 var de på ferie i Indien sammen. Foto: Annika Ohlsson
Vis mere

Nogle af Kim Walls undervisere både i skoleperioden og i gymnasiet giver samlet set det indtryk, når man ser dokumentaren, at Kim Wall var et menneske, som gik ekstremt meget op i de projekter, som fangede hende. Omvendt sløsede hun lidt med de opgaver, som ikke interesserede hende. I gymnasiet kunne hun aflevere opgaver for sent nogle gange, men omvendt gå op i noget andet med liv og sjæl.

Kim Walls skolelærer Catherina Harder husker tydeligt en af de opgaver, hvor den lille skolepige begravede sig fuldstændigt i en skriftlig opgave. Kim Wall skulle skrive om regnskoven. Hun sled i det, gjorde sig umage og afleverede en fantastisk opgave med masser af flotte billeder og en tekst, som Catherina Harder betegner som »jättefin.«

»Da jeg så den opgave, så tænkte jeg, at det her kommer jeg aldrig til at opleve igen. At en elev afleverer en opgave, der er så gennemarbejdet, på det niveau hun var på. Senere gik hun faktisk ind i de større klasser og fortalte om hendes oplevelser i regnskoven og fakta om regnskoven,« siger Catherina Harder.

Catherina Harder bor kun få huse fra Kim Walls barndomshjem. Trelleborg er en lille by og her - flere måneder efter tragedien - så sørger byen stadig.

»Det har berørt alle. Vi bor tæt på hinanden rent fysisk, børnene har fulgt hinanden gennem opvæksten. Det føles uvirkeligt,« siger hun.

Kim Wall under en rejse til Indien i 2008.
Kim Wall under en rejse til Indien i 2008. Foto: Annika Ohlsson
Vis mere

SVT har også talt med Annika Ohlsson, der gik i samme gymnasieklasse som Kim Wall i Malmø.

»Vi klikkede bare med det samme. Hun var en virkelig dejlig person,« siger veninden, der holdt sammen med Kim Wall op til hendes død.

Hun fortæller, at Kim Wall var et naturligt centrum for klassen og kammeraterne.

»Jeg ved ikke, om jeg skal kalde hende klassens klovn, men hun var en meget underholdende person. Og ja, spredte glæde,« siger hun om sin veninde.

Annika Ohlsson fortæller, at Kim Walls glade og optimistiske natur holdt humøret oppe hos hende, da de to veninder engang var på togrejse i Indien. Togvognen lugtede kraftigt af urin, og der flaksede store ulækre insekter rundt ved den lampe, som de sad ved siden af.

»Men ligegyldigt hvor ækelt og ulækkert det var, så beklagede hun sig ikke én eneste gang. Hun var altid positiv og i godt humør,« siger Anikka Ohlsson.

Dokumentarfilmen bringer også et klip fra en mindeceremoni i New York, hvor Kim Walls mor, Ingrid Wall, talte og mindedes sin datter. Det er en af de ganske få gange, hvor Ingrid Wall har udtalt sig offentligt om sin datters død. Mens hun kæmper med tårerne, så siger hun:

»Verden har brug for flere modige kvinder som Kim Wall.«

Under flygtningekrisen interviewede Kim Wall sognepræsten Gustaf Centervall i hjemstavnen Trelleborg. Han fortæller, at Kim Wall havde en naturlig afvæbnende charme. Hun kunne få mennesker til at åbne sig og fortælle. Han anede ikke, at han også ville være den præst, som forestod mindeceremonien for Kim Wall.

»Det her er en byrde, som vi bærer med os, og som vi må håndtere som en af vores uønskede livserfaringer. Det vigtige er jo, at hendes navn nævnes. For når vi nævnes, så lever vi,« siger den svenske sognepræst.