Har du afdragsfri lån eller flekslån i din bolig? Så kan du ikke være sikker på at beholde dem i årevis fremover. Dermed kan din boligøkonomi ændre sig markant.
Afdragsfri lån og flekslån er nemlig med til at svække boligmarkedet og husholdningernes økonomi og kan medvirke til en ny finansiel nedtur, lyder de dystre forudsigelser fra top-økonomer, der vil af med de nye lånetyper.
I en ny rapport fra Finanskrisekommissionen, der er nedsat af Tænketanken Kraka, advarer de to tidligere vismænd Peter Birch Sørensen og Torben M. Andersen mod, at lånene kan skabe en ny boligboble som i nullerne, i hvert fald i København og andre storbyer.
’Vi foreslår, at der gennemføres en målrettet og markant reduktion af udbredelsen af de nye låneformer. De nye lånetyper medfører risiko for større udsving i økonomien og på bolig- og ejendomsmarkederne, hvilket øger risikoen for problemer i den finansielle sektor næste gang, Danmark kommer ud for en økonomisk nedtur’, skriver Peter Birch Sørensen bl.a. i den omfattende rapport.
Han mener, at boligboblen i nullerne betød, at vi blev hårdere ramt af den internationale finanskrise.
- Vi kan være på vej mod en ny boligboble. På det seneste har vi set en kraftig stigning i priserne på ejerlejligheder i København. Vores advarsel gælder nye boliglån, vi mener ikke, at der skal ændres på allerede optagede lån. Og vi mener selvfølgelig heller ikke, det skal ske fra i dag, men aftrappes over en længere periode, siger Peter Birch Sørensen til TV2 News.
Skepsis på Borgen
Men det kan blive et regulært mareridt for boligejerne, hvis politikerne vælger at lytte til eksperternes råd, for rigtig mange danskere har vænnet sig til, at niveauet for deres boligudgifter er baseret på de afdragsfri lån. Derfor er mange af politikerne også skeptiske. De ønsker normalt ikke at skræmme boligejerne med nye tiltag, som øger boligudgifterne.
- Krakas anbefalinger angående afdragsfrie lån og rentetilpasningslån er meget vidtrækkende. Indføres de, kan det betyde, at boligpriserne falder markant, og det bliver væsentlig sværere at sælge en bolig, siger erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen til BT i en skriftlig kommentar.
- Min holdning er, at der skal ske en gradvis tilpasning af omfanget af afdragsfrie lån, som på den ene side tager hensyn til den nuværende situation på boligmarkedet – der ikke er lige stabilt i alle dele af landet – og på den anden side fremtidssikrer realkreditten. Finanstilsynets tilsynsdiamant har denne balance. Der er ingen planer om at ændre i boligbeskatningen, siger han.
De Konservatives gruppeformand Brian Mikkelsen mener ligefrem, at Peter Birch Sørensen ikke beskæftiger sig med den virkelige verden.
- Det er en tåbelig konklusion, kommissionen er nået frem til. Hvis man gennemførte det, ville det gøre det meget mere besværligt at sælge boliger, og ødelægge boligmarkedet, siger Brian Mikkelsen.
Er det ikke bare noget, du siger, fordi du ikke vil genere boligejerne?
- Jamen selvfølgelig vil jeg ikke genere boligejerne. 60 pct. af Danmarks befolkning bor i egen bolig, og det skal de kunne gøre i tryghed og vished om, at reglerne ikke lige pludselig ændrer sig væsentligt. Og det er ligegyldigt, om det er et ungt par i en ejerlejlighed i København, eller et pensionistpar i en villa i Roskilde.
Peter Birch Sørensen er jo tidligere overvismand. Hvad er det, du mener, han ikke har forstået?
- Jeg har også læst økonomi, og efter min mening er Peter Birch Sørensen ikke i kontakt med den virkelige verden. Kommissionens konklusioner er sådan nogle, man kan nå frem til i teorien, men de vil slet ikke fungere i virkeligheden. Mange boligejere er jo i virkeligheden teknisk insolvente, og kommissionens forslag ville sætte markedet helt i stå, siger Brian Mikkelsen.
SF: Afdragsfri lån skal væk
SFs gruppeformand Jonas Dahl er uenig. Han mener, at kommissionens anbefalinger er på helt rette spor.
- Vi var imod de afdragsfri lån, da de blev indført. Vi advarede imod, at det kunne skabe en boligboble, og man må vel nok konstatere, at eftertiden har bekræftet den antagelse, siger Jonas Dahl.
- Selvfølgelig mener vi ikke, at de uden videre skal afskaffes, det vil skabe alt for stor usikkerhed. Men vi bør overveje at fjerne dem på sigt, så vi kan skabe en mere rimelig boligøkonomi. Vi har snakket om det løbende, og vi vil gerne igen tage det op med regeringen, og med erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S). Vi må kigge grundigt på økonomien i boligmarkedet.
Kommissionen foreslår også, at man indfører forskelsbehandling på boligejere, idet der er en verden til forskel på at bo i ejerlejlighed i Aarhus eller villa i Vordingborg. Vil man købe hus i det såkaldte udkants-Danmark, kan man få et hus til en meget billig penge. Men til gengæld kan man ikke få lån i realkreditinstitutitutterne, så hvis huset f.eks. koster 1,2 mio., skal man være i stand til at betale beløbet på én gang. Det vil man normalt kun være i stand til, hvis man lige har solgt en dyrere bolig.
- Det er der også grund til at kigge på. Det skal være muligt for folk, der ikke lige bor i København eller Aarhus, at få lån til at købe bolig ligesom alle andre, siger Jonas Dahl.
Finanskrisekommissionens fem råd
- Agangen til realkreditlån og boliglån fra banker, som kombinerer rentetilpasning og afdragsfrihed, skal stoppes. Dermed reserveres afdragsfrihed til lån med fast rente. Det vil ifølge kommissionen få minimumsydelsen på et lån til at stige fra 1 procent til ca. 2,5 procent.
- Fastforrentede lån med afdrag skal på sigt udgøre ca. 60 pct. af finansieringen af en bolig. Det betyder, at variabelt forrentede lån med eller uden afdrag og variabelt forrentede banklån tilsammen højst kan udgøre omkring 35 pct. af boligens værdi.
- Boligejerne skal måske forskelsbehandles. Det kan være en god idé med regionale forskelle i adgangen til de risikable låneformer, da boligprisbobler er mere sandsynlige i storbyområder.
- Ejendomsværdiskattestoppet skal ophæves, så ejendomsværdiskattesatsen sættes til omkring 0,6 procent. Argumentet er, at ejendomsværdiskattestoppet destabiliserer boligmarkedet, fordi det tilskynder danskerne til at stifte risikabel gæld for at få råd til en bolig.
- Boligejerne skal gives en sikkerhed for, at den betalte grundskyld og ejendomsskat ikke kan stige mere end satsreguleringen i den periode, man ejer en bolig. Stiger ejendomsværdiskat og grundskyld samlet set mere end satsreguleringen, skal boligejerne kunne vælge at fryse den ’overskydende’ skat. Gør man det, tilskrives den skyldige skat renter, men man skal først betale den, når boligen sælges. karker
Kilder: Kraka.dk og TV2.dk
