Danskere med voksende boligformuer kan især juble over ny boligskatte-aftale

Mon ikke der kommer en ekstra god flaske rødvin på bordet hos mange boligejere i weekenden.

I hvert fald var der gode nyheder til landets mange husejere, da regeringen og forhandlingspartierne i går præsenterede en ny bred aftale om boligskat.

Hovedbudskabet fra politikerne er, at ingen kommer til at betale mere i boligskatter i 2021, selv om Skat kommer med nye ejendomsvurderinger i 2019 og 2020.

Det betyder altså, at hvis din bolig eksempelvis er steget fra to til tre millioner kroner i 2019, så bliver du kompenseret med en skatterabat, så du ikke skal betale ekstra på grund af den nye vurdering.

Selv om aftalen kommer alle boligejere til gode, er der geografisk set forskel på, hvem der får mest gavn af de nye regler.

En oversigt fra Skatteministeriet viser, at det især er boligejere i og omkring hovedstadsområdet, Nordsjælland samt Aarhus, der står til at få den største skatterabat i kroner og øre.

I København, Gentofte og Rudersdal Kommune er den gennemsnitlige skatterabat i 2021 over 5.000 kr. I kommuner som Ringkøbing-Skjern og Varde ligger den gennemsnitlige skatterabat på under 500 kroner.

Årsagen er, at boligejerne i de rige kommuner de slipper for en procentvis højere ekstraregning, fordi deres huse står til at stige meget i værdi.

Boligøkonom Lise Nytoft Bergmann kalder dog skatterabatten for et »tveægget sværd.« For selv om det er positivt at få luft i budgettet nu og her, kan der komme et smæk, når boligen skal sælges, mener hun:

»Samtidig med, at de kan glæde sig over, at de ikke bliver ramt på budgettet, så bliver de ramt på formuen. Den dag, hvor de står og skal sælge deres boliger, og den nye ejer skal betale en væsentlig højere skat for at bo i boligen, vil han ikke længere give samme pris for boligen,« siger Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom hos Nordea Kredit.

Da BT besøger et villaområde i Vanløse tager beboerne dog den nye boligskat med sindsro. På Tybjergvej går pensionisten Alex Eriksen rundt i sin forhave og bekæmper mosset i plænen med jernvitriol, og han glæder sig over at kunne indefryse skayttestigningen ved en ny ejendomsvurdering.

»Jeg går ikke og er bange for at vi ikke kan blive boende. Hvis vurderingen stiger, kan vi indefryse den,« siger han.

Et par huse længere henne går Jens Breinholt Schou i haven og ordner et højbed. Han er på besøg hos børnebørnene og bor selv i Dragør.

»Om jeg skal betale skat på den ene eller den anden måde, er for mig ligegyldigt. Pengene skal jo hjem, så vi har nogle veje at køre på, og så børnebørnene kan komme i daginstitution. Det vigtigste for mig er at man tilrettelægger det sådan, at vi kan gennemskue det,« siger han og bekræfter, at han sover roligt om natten.

Tallene fra Skatteministeriet viser også, at der er en stor forskel fra kommune til kommune på, hvor meget danskerne opkræves i boligskat.

Således udgør den gennemsnitlige boligskat i mange hovedstadskommuner over 40.000 kr. mod mindre end 10.000 kr. i mange landdistriktskommuner,

»De enkelte kommuner har mulighed for at fastsætte grundskyldspromillen. Men det handler  også om, hvad grundene er værd, og der er jo kæmpe forskel på, om du er i Vestjylland eller i Gentofte,« siger Lise Nytoft Bergmann.

Med boligforliget skønnes de gennemsnitlige boligskatter inklusive rabat for eksisterende boligejere i enfamiliehuse at blive reduceret fra ca. 19.000 kr. i 2017 til knap 17.000 kr. i 2021.

Vi løber ikke jublende rundt

I Vanløse-kvarteret i København kan mange boligejere se frem til et fald i boligbeskatningen. På de mange små villaveje i området ligger nænsomt vedligeholdte murermestervillaer side om side med bungalows til mellem tre og fem mio. kr.

Her på Tybjergvej går Alex Eriksen rundt i sin forhave og bekæmper mosset i plænen med jernvitriol. Han tager nyheden om den nye boligskat med fatning.

Alex Eriksen, pensionist og boligejer i Vanløse: »Jeg ser ikke så sort på det. Vi må alle bidrage, og det er ikke så slemt. Vi får meget for den skat vi betaler.« (Foto: Nils Meilvang) 
Alex Eriksen, pensionist og boligejer i Vanløse: »Jeg ser ikke så sort på det. Vi må alle bidrage, og det er ikke så slemt. Vi får meget for den skat vi betaler.« (Foto: Nils Meilvang)  Foto: Nils Meilvang
Vis mere

»Jeg går ikke og er bange for, at vi ikke kan blive boende. Hvis vurderingen stiger, kan vi indefryse den,« siger han.

Ifølge Skatteministeriets beregninger vil et hus med en ejendomsvurdering på 3.2 mio. kr. i Københavns kommune slippe 7.400 kr. billigere i de samlede boligskatter og således falde fra 42.600 kr. med de nugældende skatteregler til 35.200 kr. efter de nye skatteregler. Det sparede beløb på 7.200 kr. indefryses i ejendommen og skal først betales, når huset sælges.

Skråt overfor bor Per Andersen i en bungalow med tilbygget 1. sal og fuld kælder. Han har boet her på vejen siden 1982 og beskriver kvarteret som stille og roligt. Den ny boligskat kan ikke rigtig bringe ham i affekt.

Per Andersen, pensionist, boligejer i Vanløse: »Jeg piver ikke over det, men jeg jubler heller ikke. Jeg skylder ikke rigtig noget i huset, og jeg er nået den alder hvor jeg kan indefryse grundskylden. Det skal nok gå altsammen.«
Per Andersen, pensionist, boligejer i Vanløse: »Jeg piver ikke over det, men jeg jubler heller ikke. Jeg skylder ikke rigtig noget i huset, og jeg er nået den alder hvor jeg kan indefryse grundskylden. Det skal nok gå altsammen.« Foto: Nils Meilvang
Vis mere

»Vi løber ikke jublende rundt. Det er ikke sådan at jeg går og glæder mig. Vi bor her jo ikke for at tjene penge, men for at bo her. Sådan er det,« siger Per Andersen.

Et par huse længere henne går Jens Breinholt Schou i haven og ordner et højbed. Han er på besøg hos børnebørnene og bor selv i Dragør.

Jens Breinholt Schou, pensionist og boligejer i Dragør: »Jeg har den gode vane, at jeg ikke stoler på noget jeg læser om politiske aftaler de første par dage. Der er alt for meget spin, og jeg vil godt lige se, hvad andre mener, før jeg danner mig en mening om det. Så tag det dog roligt, er mit råd.«
Jens Breinholt Schou, pensionist og boligejer i Dragør: »Jeg har den gode vane, at jeg ikke stoler på noget jeg læser om politiske aftaler de første par dage. Der er alt for meget spin, og jeg vil godt lige se, hvad andre mener, før jeg danner mig en mening om det. Så tag det dog roligt, er mit råd.« Foto: Nils Meilvang
Vis mere

»Om jeg skal betale skat på den ene eller den anden måde, er for mig ligegyldigt. Pengene skal jo hjem, så vi har nogle veje at køre på, og så børnebørnene kan komme i daginstitution. Det vigtigste for mig er at man tilrettelægger det sådan, at vi kan gennemskue det,« siger han og bekræfter, at han sover roligt om natten.

»Ja, jeg tror ikke at man politisk foretager et så radikalt indgreb, at man vælter hele huset. Og jeg har ikke overbelånt mit hus,« siger han.