Den danske mejerigigant Arla tog under Muhammed-krisen langt mere drastiske skridt for at forsvare sit milliardsalg i Mellemøsten, end det hidtil har været kendt.

I foråret 2006 betalte Arla ifølge en ny bog »et betydeligt beløb« til islamiske organisationer i Bahrain og de Forenede Arabiske Emirater, som efterfølgende igen erklærede det religiøst acceptabelt at købe smør og mælk fra den danske mejerigigant.

Påstanden om betalingen til islamisterne kommer ifølge Berlingske fra den tidligere prædikant Ahmed Akkari og fremgår af hans nye bog »Min afsked med islamismen. Muhammed-krisen, dobbeltspillet og kampen mod Danmark«, der er blevet til i samarbejde med BT-journalisten Martin Kjær Jensen og udkommer på tirsdag.

Ahmed Akkari, der i bogen gør op med sin fortid, var i 2005 og 2006 talsmand for en række muslimske organisationer, heriblandt Islamisk Trossamfund, der protesterede mod de 12 Muhammed-tegninger bragt i Morgenavisen Jyllands-Posten. Muhammed-krisen blev den største udenrigspolitiske krise i Danmark siden Anden Verdenskrig, den kostede flere end 100 personer livet, ligesom danske ambassader og flag blev sat i brand, og en boykot i den arabiske verden kostede danske virksomheder milliarder af kroner.

Arla spillede en absolut hovedrolle under krisen, hvor mejerigiganten højst kontroversielt lagde afstand til Muhammed-tegningerne og bad daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) reagere, da Muhammed-krisen eskalerede og kostede Arla millioner i tabte indtægter i Mellemøsten.

Ahmed Akkari fortæller i bogen, at han får aftalen mellem Arla og imamerne refereret i forbindelse med en stor religiøs konference i Bahrain i den sidste uge af marts 2006, hvor omkring 300 af verdens mest indflydelsesrige imamer drøftede sagen om de 12 kontroversielle tegninger af profeten Muhammed.

»Aftalen, vi efterfølgende fik beskrevet, handlede om, at mejerigiganten skulle donere et betydeligt beløb til et formål efter de lærdes valg. Til gengæld ville de på konferencen udstede en erklæring om, at det nu igen var religiøst acceptabelt at købe de danske, svenske og norske mælkeprodukter,« fortæller Akkari i bogen.

»Reelt var det ren afpresning forklædt som en handling i troens tjeneste. Kun Gud ved, hvor mange danske firmaer, der er blevet presset til at købe aflad hos disse imamer på samme måde,« konstaterer Akkari.

Det fremgår dog samtidig, at Akkari ikke kender beløbets størrelse eller ved, om Arla reelt betalte pengene. Men efter konferencen opnåede Arla at blive rost i en sluterklæring fra imamerne, der ellers besluttede at fastholde den generelle boykot af danske varer.

Den officielle forklaring dengang var, at Arla med en række dagbladsannoncer i Mellemøsten havde taget afstand fra Muhammed-tegningerne, men de nye oplysninger tyder på, at annoncerne også blev suppleret med penge direkte fra Arla til imamerne.

Det er nemlig ikke kun af Akkaris bog, at det fremgår, at Arla havde lavet en aftale om at donere penge efter konferencen i Bahrain. 6. april 2006 udsendte mejerigiganten selv en pressemeddelelse om, at »smør og ost fra Arla Foods har fået et comeback i 3.000 butikker og supermarkeder i Mellemøsten«. Hvorefter Arla i en bisætning stilfærdigt konstaterede:

»Desuden har Arla besluttet at støtte aktiviteter, der kan skabe større forståelse mellem verdens religioner og kulturer.«

Tilbage i marts 2006 var der artikler i flere medier om, at danske virksomheder under konferencen i Bahrain blev bedt om at betale penge til en muslimsk fond til profetens beskyttelse mod til gengæld at blive undtaget fra den muslimske verdens boykot af danske varer.

Dengang kaldte Dansk Folkepartis udenrigsordfører Søren Espersen (DF) kravet for »et primitivt, men meget konkret krav om bestikkelse«.

Han kalder i dag Arlas ageren under krisen for »pinlig«.

»Jeg synes, at Arla under hele forløbet agerede pinligt og i modstrid med regeringens holdning. De her nye oplysninger gør det sådan set kun endnu mere pinligt for dem. Dengang stod Arla frem og fordømte Danmarks holdning til ytringsfrihed og demokrati for at forsvare sit salg og tækkes korrupte magthavere i Mellemøsten. Det var usmageligt,« siger Søren Espersen.

Han er ikke overrasket over oplysningen om, at Arla angiveligt betalte sig ud af forbrugerboykotten.

»Jeg har en vis forståelse for, at virksomhederne bruger bestikkelse i sådanne områder for at sikre deres eksport. Men Arla mistede jeg al respekt for i forbindelse med dette felttog,« siger Søren Espersen.

Astrid Gade Nielsen, kommunikationsdirektør i Arla, vil hverken be- eller afkræfte, om Arla betalte sig ud af Muhammed-krisen:

»Vi ønsker ikke at kommentere Muhammed-krisen eller Akkaris bog. Vi har valgt at lægge sagen bag os, og vi kommenterer ikke længere på otte år gamle begivenheder.«

Inden boykotten omsatte Arla årligt for 3,2 milliarder kroner i Mellemøsten, hvor Saudi-Arabien var selskabets klart største marked. Markederne er blandt Arlas mest lukrative, og boykotten resulterede alene i 2006 i et tab for Arla på 400 millioner kroner. Mejerikoncernen, der primært sælger ost i glas, smør og fløde i regionen, har dog aldrig oplyst nærmere detaljer om tabet. Heller ikke i forbindelse med den efterfølgende boykot, da Muhammed-tegningerne blev offentliggjort anden gang i 2008.

Men divisionsdirektør Finn Hansen har tidligere fortalt, at »flere årtiers arbejde smuldrede«, da koncernen gik fra en omsætning på 3,2 milliarder kroner til nul i regionen på få dage.

Astrid Gade Nielsen oplyser, at Arla i dag ikke længere er mærket af Muhammed-krisen i Mellemøsten.

»Det tog fem år at få rettet forretningen op. Bagefter lå vi stabilt i et stykke tid, men nu begynder vi at vokse i Mellemøsten i forhold til niveauet fra før krisen,« siger hun.

Peter Thagesen, afsætningspolitisk chef i DI, er ikke bekendt med, om andre danske virksomheder kan have betalt penge for at slippe ud af Muhammed-krisen.

»Men situationen var så atypisk, så intet kan undre eller overraske mig. Det var en kaotisk tid. Det var den største udenrigspolitiske krise siden Anden Verdenskrig og en helt speciel situation for dansk erhvervsliv,« siger Peter Thagesen, der ikke ønsker at forholde sig til Arlas fremgangsmåde:

»Men der var danske virksomheder, som havde det overordentligt svært i den periode. Forbrugerboykotten ramte en virksomhed som Arla rigtig hårdt.«

Ahmed Akkaris bog forklarer også, hvordan gruppen af danske imamer spillede et langt mere avanceret dobbeltspil under Muhammed-krisen, end det hidtil har været kendt. Blandt andet mødtes de i dybeste hemmelighed med de terrorstemplede grupper Hizbollah og Hamas for at samle opbakning til kritikken af Danmark og Morgenavisen Jyllands-Posten for tegningerne.