Politiet vil over hele landet udstyre patruljebiler, veje og grænseovergange med et lille stykke elektronik, der på et splitsekund kan aflæse nummerpladerne på samtlige køretøjer, der kommer forbi. Den automatiske scanning skal erstatte den nuværende praksis, hvor betjentene må finde en liste frem og manuelt lede efter hver eneste efterlyste nummerplade.
Det skriver Jyllands-Posten.
Den elektroniske overvågning skal finde biler, der er meldt stjålne og afsløre køretøjer, hvor registreringsafgiften ikke er betalt. Samtidigt skal den bruges i efterforskning af menneskesmugling og cabotagekørsel.
Inspirationen til automatisk nummerpladegenkendelse kommer fra lande som Holland og Storbritannien, hvor politiet i flere år har brugt nummerpladescannere, og hvor en patruljebil udstyret med elektronisk overvågningsudstyr fører til cirka fem gange så mange anholdte end en vogn uden.
Systemet er blevet teste siden 2012 herhjemme, og hos Rigspolitiet håber men med en bevilling på 28 millioner kroner fra Folketingets forligskreds at kunne rulle systemet ud i 2015.
Udstyret skal monteres på taget af mindst et par patruljevogne i hver politikreds, mens de fleste grænseovergange skal have stationære kameraer stående ligesom udvalgte veje og broer.
Men muligheden for masseregistrering vækker bekymring hos Rådet for Digital Sikkerhed, en organisation med fokus på it-sikkerhed, som dækker over flere end 40 offentlige og private medlemmer, heriblandt Forbrugerrådet og IT-Branchen.
Rådets formand Birgitte Kofod Olsen mener, at det strider mod danskernes ret til privatliv, som er sikret i den europæiske menneskeretskonvention, blandt andet fordi politiet ikke vil behøve en dommerkendelse til at bruge oplysningerne, det indsamler.
- Normalt skal politiet have en dommerkendelse for at få adgang til personoplysninger om borgere, som de har en konkret mistanke om. Det gælder eksempelvis oplysninger om tele- og datatrafik. Nummerpladescanningen berører ikke kun mistænkte, men hele befolkningen, og politiet får direkte adgang til alle oplysninger. Den retssikkerhed, vi opnår med en dommerkendelse, er sat ud af kraft her, siger Birgitte Kofod Olsen til Jyllands-Posten.
